Aabenraa Kommune har med sin politiske godkendelse af klimaplanen i september 2022 sat en ambitiøs kurs mod en klimarobust og klimaneutral fremtid senest i 2050 (s. 4, 20). Denne ambition er ikke blot et svar på nationale målsætninger, men er dybt forankret i et ønske om at skabe 'det gode liv' og sikre en bæredygtig udvikling, der gavner både borgere og erhvervsliv i lokalområdet (s. 4). For Aabenraa er klimahandling uadskillelig fra kommunens identitet som et grønt knudepunkt i grænseregionen, hvor vandet ses som en ressource frem for blot en trussel (s. 15, 25). Grundlaget for denne indsats er en detaljeret opgørelse af kommunens nuværende udledninger, som i 2019 udgjorde i alt 959.966 ton CO2e (s. 33). Fordelingen af disse emissioner afslører en markant lokal profil, hvor landbruget er den absolut største udleder med 616.892 ton CO2e, svarende til hele 64% af den samlede udledning (s. 34, 35). Herefter følger transportsektoren med 172.682 ton CO2e (18%) og energisektoren med 121.037 ton CO2e (13%) (s. 34, 36, 37). Det, der for alvor gør Aabenraa Kommunes klimaudfordring distinkt, er kombinationen af dens geografi og erhvervsstruktur. Kommunen er præget af store arealer med organiske jorde (lavbundsjorde), som alene står for 24% af den samlede udledning (s. 35). Samtidig gør den kystnære beliggenhed ved Aabenraa Fjord og de mange vandløb, der løber gennem Aabenraa by, området særdeles sårbart over for oversvømmelser fra både havvand, nedbør og stigende grundvand (s. 23, 46). Historisk har byen været udpeget som et af Danmarks 14 risikoområder i henhold til EU's Oversvømmelsesdirektiv, hvilket kræver en ekstraordinær indsats inden for klimatilpasning (s. 23). For at imødekomme disse udfordringer har kommunen udpeget flere centrale indsatsområder. En af de mest betydningsfulde er udtagningen af ca. 2.000 hektar landbrugsjord til opstilling af solcelleanlæg, hvilket forventes at sikre CO2-neutral strøm til hele kommunen i 2030 og reducere udledningen med ca. 115.000 ton CO2e (s. 39, 40). Et andet flagskibsprojekt er det store bionaturgasanlæg (SBS Kliplev), der sammen med lokale biogasanlæg bidrager væsentligt til den nationale omstilling af naturgasnettet (s. 40). Inden for klimatilpasning er etableringen af et pumpe-sluseprojekt ved Slotsmølleåens udløb et kritisk tiltag for at beskytte Aabenraa by mod oversvømmelser (s. 63). Trods disse omfattende planer anerkender kommunen ærligt, at de nuværende kendte tiltag ikke er tilstrækkelige til at lukke hullet helt. Der er identificeret en manko på 6% i forhold til 2030-målet og 20% i forhold til 2050-målet (s. 44). Særligt inden for landbrug og transport er man afhængig af teknologisk modning og nationale rammevilkår, hvilket kræver et fortsat fokus på innovation og nye løsninger som Power-to-X og pyrolyse (s. 42, 60, 79). Inddragelse af lokalsamfundet er en hjørnesten i planen. Gennem kampagnen 'Del din idé' er der indsamlet over 200 forslag fra borgere, og der er etableret tætte samarbejder med nøgleaktører som landboforeninger, Padborg Transportcenter og Business Aabenraa (s. 5, 8). Kommunen har desuden etableret et ungeklimaråd for at sikre, at den næste generation får en direkte stemme i den demokratiske proces omkring fremtidens klimaløsninger (s. 21).

Kilde: Climate Action Planning Framework - Aabenraa Kommune (2022)