Aalborg Kommunes klimastrategi markerer en ambitiøs overgang fra en industriel fortid til en bæredygtig fremtid, hvor målsætningen er at gøre en mærkbar grøn forskel for kommende generationer. Som deltager i det internationale bynetværk C40 og gennem det nationale DK2020-initiativ har kommunen forpligtet sig til at leve op til Parisaftalens standarder (s. 1). Denne lokale indsats er afgørende, da Aalborg står med en særlig udfordring: drivhusgasudledningen pr. indbygger i Nordjylland er næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes regionens stærke position inden for landbrug og tung industri (s. 34). Det nuværende udledningsbillede i Aalborg er præget af store, centrale aktører. I 2018 udgjorde den kulbaserede el- og varmeforsyning på Nordjyllandsværket en betydelig post med ca. 980.000 tons (s. 11), mens cementproduktionen på Aalborg Portland alene tegner sig for omkring 2,2 millioner tons om året (s. 23). Denne koncentration af udledninger betyder, at kommunens drivhusgasregnskab er markant anderledes end de fleste andre danske kommuner. Når man ser på de geografiske udledninger eksklusive den tunge industri, fylder landbruget og transporten henholdsvis 31% og 26% af den tilbageværende manko frem mod 2030 (s. 8). Det, der gør Aalborgs situation unik, er kombinationen af en storbykommune med gennemkørende motorvejstrafik over Limfjorden og store landområder med kulstofrig lavbundsjord (s. 7). Geografien ved fjorden og de mange ådale medfører desuden specifikke risici for oversvømmelser fra både havvand, grundvand og vandløb, hvilket kræver en integreret tilgang til både reduktion og tilpasning (s. 6). Aalborg adskiller sig ved at have direkte ejerskab eller medejerskab af centrale infrastrukturknudepunkter som Port of Aalborg og Aalborg Lufthavn, hvilket giver unikke muligheder for at fremme produktionen af fremtidens grønne brændstoffer (s. 3). Blandt de mest slagkraftige handlinger i planen finder man den fulde udfasning af kul på Nordjyllandsværket senest i 2028, hvilket er den enkeltstående største kilde til CO2-reduktion i energiforsyningen (s. 12). Et andet flagskibsprojekt er satsningen på CO2-fangst og Power-to-X, særligt på affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord, hvor den indfangede CO2 skal omdannes til grønne brændstoffer (s. 2). Desuden arbejdes der målrettet med udtagning af kulstofrig lavbundsjord i landbruget, som forventes at reducere udledningen med 230.000 tons (s. 19). Selvom planen anviser en vej til 74% reduktion i 2030, er der stadig uløste udfordringer, især efter 2030. Landbruget og den tunge transport står tilbage som de sværeste sektorer at gøre helt emissionsfrie (s. 2). Der er en erkendt manko i forhold til de direkte udledninger fra skibs- og flytrafikken samt den gennemkørende trafik på E45, som kommunen har begrænset direkte indflydelse på og som kræver nationale tiltag eller teknologiske gennembrud (s. 15). For at realisere disse mål vægter Aalborg Kommune samarbejdet med omverdenen højt. Via "Klimaalliancen Aalborg" indgås der forpligtende partnerskaber med lokale landmænd, virksomheder og boligforeninger (s. 1). Borgerne involveres aktivt gennem Ungeklimarådet og digitale platforme, da kommunen anerkender, at den grønne omstilling kræver en kollektiv "grøn indstilling" fra alle dele af lokalsamfundet (s. 1). Det er en realistisk men ambitiøs rejse mod klimaneutralitet i 2050, hvor fundamentet lægges nu gennem konkret handling og lokal forankring.

Kilde: Klimaplan for Aalborg Kommune (2022)