Aarhus Kommune står over for en betydelig opgave med Klimaplan 2025-2030, der sætter det ambitiøse mål om at gøre hele kommunen CO2e-neutral allerede i 2030 for scope 1 og 2 udledninger. Som medlem af det internationale C40-bynetværk og deltager i EU's mission om 100 klimaneutrale byer har Aarhus forpligtet sig til at gå forrest i den grønne omstilling. Kommunen har allerede halveret sine udledninger siden 1990, men den resterende halvdel kræver en markant acceleration af indsatsen. I 2022 udledte Aarhus Kommune i alt 1.451.000 ton CO2e. Transportsektoren er den klart største udleder med 47% af de samlede emissioner, efterfulgt af landbrug med 7%, industri med 5% og affald og spildevand med 5%. Denne fordeling afspejler Aarhus' karakter som en storbykommune, hvor mobilitet og godstransport udgør den mest presserende klimaudfordring. Det, der gør Aarhus' klimasituation unik, er kombinationen af byens størrelse som Danmarks næststørste kommune og dens kystnære beliggenhed med ådale og lavtliggende områder. Denne geografi gør byen særligt sårbar over for stigende havspejl, skybrud og grundvandsstigninger. Samtidig rummer kommunen store energiproducerende anlæg som Lisbjergværket og Studstrupværket samt Aarhus Havn, der alle spiller en central rolle i omstillingen. Blandt de mest slagkraftige tiltag i planen er etableringen af Carbon Capture and Storage på Lisbjergværket, hvor CO2 fra halm- og affaldsforbrænding skal opfanges og lagres permanent. Dette projekt alene forventes at reducere udledningerne fra energisektoren med 380.000 ton. Et andet flagskibsprojekt er den Grønne Mobilitetsplan, der sigter mod en markant elektrificering af transporten og adfærdsændringer med skift fra bil til cykel, gang og kollektiv transport. Derudover planlægges udbygning af 1.600 hektar solceller og otte nye store vindmøller for at sikre lokal vedvarende energiproduktion. Trods de omfattende planer er der stadig udfordringer. Planen identificerer en resterende manko på 5.000 ton, som endnu ikke er dækket af konkrete tiltag. Særligt de forbrugsbaserede udledninger i scope 3 udgør en betydelig udfordring, som kommunen adresserer ved at sætte mål om 50% reduktion af de væsentligste forbrugsbaserede udledninger inden 2035. Klimaplanen er tænkt som et dynamisk dokument, der løbende justeres i takt med ny viden og teknologisk udvikling. Borgerinddragelse spiller en central rolle i Aarhus' klimastrategi. Gennem Klima Living Labs inviteres borgerne til at eksperimentere med klimavenlige løsninger i hverdagen, mens madfællesskaber og uddannelse af køkkenpersonale i plantebaseret kost skal ændre madvaner. Kommunen satser på en ny Aarhusmodel for borgerinddragelse, der skal sikre bred opbakning til den grønne omstilling gennem dialog og partnerskaber med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.

Kilde: Klimaplan 2025-2030 (2024)