Ærø Kommune har med "Ærøs Klimaplan 2022" sat en ambitiøs kurs, der ikke blot sigter mod at følge de nationale målsætninger, men aktivt forsøger at overhale dem for at sikre øens overlevelse og virke. Som et ø-samfund er Ærø i en unik position, hvor klimaforandringerne ikke er en fjern trussel, men en direkte udfordring for den daglige mobilitet og sikkerhed. Ambitionen er klar: Ærø vil være klimaneutral i 2040, hvilket er ti år før det nationale mål (s. 5, 14). Denne fremsynede holdning bunder i en lang tradition for innovation, der startede med landets første vindmøllepark i 1985, og som i dag betyder, at øen er selvforsynende med el på årsbasis (s. 2, 21). Ser man på de faktiske tal for øens udledninger, står det klart, hvor opgaven ligger. I 2020 udledte Ærø 48.875 tons CO2e, hvilket svarer til 8,2 tons per indbygger (s. 13). Fordelingen af disse emissioner adskiller sig markant fra mange andre kommuner. Landbruget er den største synder og tegner sig for hele 50% af de samlede udledninger med 24.209 tons (s. 13). Herefter følger transportsektoren med 39% (19.130 tons), mens energisektoren i dag kun udgør 11% (5.302 tons) takket være de mangeårige investeringer i vedvarende kilder (s. 13). Denne sektorsammensætning gør Ærøs udfordring distinkt; som en landbrugspræget ø med en kritisk afhængighed af færgetransport, er der begrænsede knapper at skrue på, som kommunen har direkte råderet over. Det mest markante særpræg ved Ærø er netop "ø-udfordringen". Alt, hvad der forbruges, skal fragtes til øen, og færgerne alene står for 58% af transportsektorens udledninger (s. 28, 30). For at imødegå dette er en af de mest effektive indsatser den fortsatte elektrificering af færgedriften. Den prisvindende elfærge Ellen har allerede banet vejen, og planen kræver, at 50% af de kommunale færger er fossilfrie i 2025, stigende til 100% i 2035 (s. 8, 26). En anden central indsats er målet om månedlig selvforsyning med vedvarende energi i 2030, hvilket kræver nye lagringsløsninger for at dække de perioder, hvor vinden ikke blæser (s. 21, 24). På trods af de flotte mål lægger planen ikke skjul på de betydelige udfordringer og "mankoer". Der resterer en beregnet manko på 28.349 tons CO2e i 2040, som de nuværende målbare tiltag ikke kan fjerne (s. 14, 15). Dette skyldes især den tunge transport og landbruget, hvor teknologien enten ikke er moden endnu, eller hvor reguleringen ligger på nationalt og europæisk niveau (s. 15, 30). Desuden er klimatilpasning en uundgåelig nødvendighed; småøer som Birkholm er ekstremt udsatte for stormfloder, og ved en vandstigning på 2,2 meter vil husene her stå under vand (s. 18, 41). For at lukke gabet og sikre lokal opbakning satser Ærø Kommune stærkt på partnerskaber. Gennem klimapartneraftaler med det lokale erhvervsliv og tæt dialog med borgerne, som blandt andet blev inddraget ved et stort klimaborgermøde i 2021 med 100 deltagere, skal planen gøres til hele øens projekt (s. 6). Det er en realistisk erkendelse af, at kommunen som organisation kun kan gøre en del, men at den grønne omstilling kræver en kollektiv adfærdsændring hos alle ærøboere.

Kilde: Ærøs Klimaplan 2022 (2022)