Allerød Kommune har med sin Klimaplan 2020 sat en ambitiøs kurs for at transformere lokalsamfundet til en klimaneutral og robust enhed i 2050 (s. 5). Denne plan er ikke blot et politisk dokument, men en nødvendig respons på Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning, hvilket byrådet har valgt at adressere lokalt gennem DK2020-samarbejdet (s. 4, 5). For Allerød handler indsatsen om at forene den nære natur med moderne byudvikling, som det udtrykkes i visionen "Tæt på hinanden – tæt på naturen", hvor partnerskaber på tværs af borgere og erhvervsliv udgør fundamentet (s. 3, 4). For at forstå opgavens omfang må man se på kommunens nuværende udledningsprofil. I basisåret 2018 udledte Allerød geografisk set 161 kton CO2e om året, hvilket svarer til 6,3 ton per indbygger (s. 7). En væsentlig del af denne udledning stammer fra el og varme, som tilsammen udgør 62 % af den samlede mængde (s. 7). Transportsektoren følger efter med en andel på 26 %, svarende til 42 kton om året (s. 7). Selvom udledningen per indbygger er faldet fra 9,1 ton i 1990, står kommunen over for en markant udfordring, da befolkningstallet og mængden af boligkvadratmeter er i vækst (s. 7, 8). Det, der gør Allerød unik i en klimakontekst, er kombinationen af et meget højt indkomstniveau og en befolkning, der allerede har taget den grønne omstilling til sig. Kommunen har landets femtehøjeste andel af elbiler per indbygger, og næsten 80 % af borgerne har mulighed for at parkere og lade på egen matrikel (s. 8, 18). Samtidig er erhvervslivet præget af fremsynede virksomheder, der i over ti år har samarbejdet i Carbon20-netværket (s. 3). En særlig lokal geografi med statslige arealer ved Sjælsø giver desuden kommunen en unik mulighed for at gå i dialog med Forsvaret om at etablere vådområder, der kan binde kulstof i jorden (s. 19). De mest effektive tiltag i planen fokuserer på de største udledningskilder: varme og transport. En hovedprioritet er udrulningen af fjernvarme og varmepumper for at udfase de omkring 600 boliger, der stadig opvarmes med olie, samt de mange naturgasfyr (s. 12, 14). Da erhvervslivet står for hele 55 % af elforbruget, er en målrettet solcellestrategi for erhvervsområder et andet flagskibsprojekt, der skal sikre lokal produktion af vedvarende energi (s. 15, 16). Disse indsatser er valgt, fordi de baserer sig på kendt teknologi, hvilket sikrer en hurtig og målbar reduktion frem mod 2030 (s. 10). Trods de mange positive takter er der ærlige udfordringer, som planen endnu ikke har en fuldendt løsning på. Ea Energianalyses fremskrivninger viser en restudledning på 13 kton i 2050, som primært stammer fra landbrug, tung transport og industrielle processer, hvor teknologien endnu ikke er moden nok til at fjerne udledningen helt (s. 27). Kommunen anerkender også, at den globale påvirkning fra borgernes vareforbrug falder uden for det lokale regnskab, men vælger alligevel at adressere det gennem genanvendelse af plast og indkøbsstrategier (s. 20, 21). Borgerinddragelse er tænkt ind i alle aspekter af planen. Gennem Den Grønne Guide og kampagner som "Borgerne på banen" skal viden deles fra nabo til nabo, mens kommunen agerer facilitator, der fjerner barrierer (s. 14, 17). Selvom vejen mod 2050 er lang, satser Allerød på, at de stærke lokale fællesskaber og det tætte samarbejde med Novafos om klimatilpasning vil skabe en kommune, der er både CO2-neutral og robust over for fremtidens skybrud (s. 11, 22).

Kilde: Klimaplan 2020 (2020)