Bornholms Regionskommune har med klimatilpasningsplanen fra 2022 taget fat på øens unikke udfordringer som følge af klimaforandringerne. Som Danmarks eneste ø-kommune står Bornholm over for særlige klimatrusler, der kræver skræddersyede løsninger tilpasset øens geologiske forhold og kysteksponering. Planen er udarbejdet som del af DK2020-projektet og skal sikre, at Bornholm bliver klimaneutral og robust senest i 2050. Øens særlige geografi skaber unikke klimaudfordringer sammenlignet med andre danske kommuner. Bornholms nordlige del er domineret af grundfjeld, mens den sydlige del består af sandsten og skifer, hvilket giver meget forskellige afstrømningsforhold. De smalle vandløbsoplande betyder, at åer og bække reagerer ekstremt hurtigt på nedbørshændelser, og den lille nedsivning i grundfjeldet sender størstedelen af regnvandet direkte til vandløbene. Samtidig ligger de fleste større byer ved kysten, hvor de er udsat for både ekstrem nedbør og stormflod. De fem erhvervshavne i Nexø, Rønne, Hasle, Allinge og Tejn udgør et særligt fokusområde i klimatilpasningsplanen. Med en forventet havvandsstigning på 27 cm i 2050 og 80 cm i 2100 er havnearealerne særligt sårbare. Allinge og Tejn havne vurderes at være i størst risiko, da de allerede i dag oplever skader fra storme, herunder beskadigelse af ydermole og port under stormen i oktober 2020 og nytår 2021. Planens mest omfattende indsats er kortlægningen af 14 risikoområder og udpegning af 34 fysiske indsatser målrettet oversvømmelser. Heraf er 21 indsatser rettet mod ekstrem regn, 8 mod stormflod, 4 mod grundvand og én mod vandløb. Særligt ambitiøse er planerne om at se regnvand som en ressource, der kan indtænkes i multifunktionelle løsninger som boldbaner til opmagasinering og regnvandsbassiner der kan udvides til at håndtere ekstremregn. En væsentlig udfordring er planens begrænsede fokus på CO2-reduktion. Som en ren klimatilpasningsplan mangler den konkrete mål for udledningsreduktioner og sektorspecifikke tiltag til at nå klimaneutralitet i 2050. Planen erkender selv, at tørke og hedebølger kræver yderligere analyse, da vidensniveauet ikke vurderes tilstrækkeligt til at fastlægge konkrete tiltag. Borgere og virksomheder tildeles en central rolle i planens gennemførelse. Kommunen vil fungere som facilitator for fællesprojekter, særligt i områder som Balka, Snogebæk og Sømarken-Dueodde, hvor højtstående grundvand skaber problemer for mange ejendomme. Private grundejere opfordres til at danne grøftelaug og indgå aftaler om tilbageholdelse af vand opstrøms for at beskytte lavereliggende boliger. Med denne tilgang sigter Bornholm mod at blive et forbillede for, hvordan ø-samfund kan tilpasse sig klimaforandringernes realiteter.

Kilde: Bornholms Klimatilpasningsplan (2022)