Egedal Kommune har sat en ambitiøs kurs mod at blive klimaneutral og klimarobust senest i 2045 som led i DK2020-samarbejdet. Med klimaplanen "Sammen om en grøn hverdag" signalerer kommunen, at den grønne omstilling ikke kun handler om infrastruktur og teknologi, men om at skabe en kultur hvor bæredygtige valg bliver en naturlig del af hverdagen for alle borgere og virksomheder. I 2019 udledte Egedal Kommune 173.493 ton CO2, hvilket svarer til fire ton per indbygger (s. 6). Energisektoren står for den største andel med 45% af udledningerne, efterfulgt af transport med 27% og landbrug med 23% (s. 6). De resterende 4% kommer fra affald, spildevand og kemiske processer. Det interessante ved Egedals udledningsprofil er den betydelige andel fra landbrug, hvor hele 72% af landbrugets udledninger stammer fra kommunens 904 hektar lavbundsjorde - tidligere vådområder der blev drænet til landbrugsformål (s. 7). Detaljerne i udledningsfordelingen afslører Egedals særlige udfordringer. Inden for energisektoren kommer 68% af udledningerne fra private husstande, hvor mange stadig bruger individuel gasopvarmning (s. 7). På transportområdet dominerer personbiler med 85% af sektorens udledninger, på trods af kommunens gode S-togs- og busforbindelser og omfattende cykelstisystem (s. 17). Landbruget består primært af mindre bedrifter, herunder mange hestehold, der giver området dets særlige karakter (s. 19). De mest transformative initiativer er rettet mod energi og lavbundsjorde. Varmeplan 2023 skal sikre, at 80% af borgerne får adgang til fjernvarme inden 2030, mens fossilfri energiproduktion skal erstatte de nuværende gas- og oliefyr (s. 15). Parallelt hermed har kommunen i samarbejde med Naturstyrelsen identificeret fem konkrete lavbundsprojekter, der kan udtage 500 hektar lavbundsjorde inden 2030 (s. 19). På transportområdet satses der på en kombination af elektrificering gennem Laderstanderstrategi 2023 og adfærdsændringer, der skal reducere antallet af kørte kilometer med 5% inden 2030 (s. 17). Selvom klimaplanen indeholder ambitiøse virkemidler, erkender kommunen ærligt, at der stadig vil mangle 25.667 ton CO2-reduktion i 2045 (s. 13). Størstedelen af dette "manko" ligger inden for landbrugs- og energisektorerne. Kommunen satser på, at teknologisk udvikling, herunder CO2-fangst fra Vestforbrænding, kan lukke dette hul (s. 13). Udfordringen understreges af, at borgernes samlede forbrugsudledninger udgør 17,6 ton CO2 per person årligt - langt mere end de fire ton, der registreres i det officielle regnskab (s. 22). CitiRuger engagement står centralt i strategien. Kommunen vil aktivere det stærke foreningsliv gennem klimadagsordener i grundejerforeninger og Åben Skole-forløb, der kobler børn og unge med lokale virksomheder om bæredygtighed (s. 22). For erhvervslivet tilbydes målrettet vejledning om grønne tiltag, mens den kommunale organisation selv går forrest ved at udskifte bilparken til elbiler og implementere klimabevidste indkøbspolitikker (s. 20-21). Med denne alsidige tilgang håber Egedal Kommune at demonstrere, at klimaindsatsen kan styrke både fællesskabet og den lokale økonomi.

Kilde: Klimaplan 2045 – Sammen om en grøn hverdag (2023)