Esbjerg Kommune har sat sig et af Danmarks mest ambitiøse klimamål: at være CO2-neutral allerede i 2030. Dette mål afspejler kommunens DNA som energimetropol og maritime kraftcenter, hvor offshore-aktiviteter har præget udviklingen i årtier. Nu skal den samme pionerånden, der byggede olie- og gaseventyret, drive den grønne omstilling på Vestkysten. Kommunens klimaregnskab fra 2019 viser en samlet udledning på 1.209.752 tons CO2e, hvilket svarer til 10,46 tons per indbygger - markant under det nationale gennemsnit på 17 tons. Landbruget dominerer med 40 procent af udledningerne, primært fra den store kvægproduktion, mens energisektoren står for 42 procent og transport for 16 procent. De resterende udledninger kommer fra kemiske processer, affald og spildevand. Esbjerg skiller sig ud fra andre danske kommuner gennem sin unikke kombination af udfordringer og muligheder. Med 114 kilometer kystlinje mod UNESCO-beskyttede Vadehav og 24 procent lavbundsarealer er kommunen særligt eksponeret for klimaforandringer. Samtidig huser den en stor animalsk produktion med især malkekvæg, hvilket skaber det såkaldte "lækageproblem" - hvis produktionen flyttes til mindre klimaeffektive lande, hjælper det ikke det globale klima. Derfor satser kommunen på at fastholde og udvikle landbruget til at blive mest muligt klimavenligt. De mest ambitiøse klimatiltag finder sted inden for energisektoren, hvor lukningen af kulbaserede Esbjergværket i april 2023 alene vil reducere udledningerne med 204.890 tons CO2e. DIN Forsynings "Fremtidens Fjernvarme" etablerer et helt nyt system med mindre, bæredygtige anlæg, der udnytter overskudsvarme fra virksomheder og datacentre. Parallelt hermed arbejdes der målrettet med Power-to-X projekter, hvor HØST PtX Esbjerg vil producere grøn ammoniak svarende til at fjerne 750.000 biler fra vejene. Klimapartnerskabet med landbrugsbedriften Permeco demonstrerer, hvordan permakultur og økosystemer kan skabe et CO2-neutralt landbrug. Selvom klimaplanen indeholder tiltag for 714.682 tons CO2e-reduktion, mangler der stadig 245.965 tons for at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Dette "manko" skal dækkes gennem etablering af borgerdrevne VE-anlæg, kvantificering af endnu ikke beregnede tiltag og nye teknologiske løsninger som Carbon Capture and Utilization. Kommunen erkender ærligt, at nogle reduktioner endnu ikke kan konkretiseres, især inden for transport og landbrug. Borgerinddragelsen er central for at nå målene. Kommunens 21 lokalråd fungerer som bindeled til borgerne, mens et nyoprettet ungeklimaråd skal drive den grønne omstilling. Gennem klimapartnerskaber med virksomheder, "vanebrud"-projekter i lokalsamfund og deltagelse i Energiens Folkemøde sikres bred forankring. Som borgmester Jesper Frost Rasmussen udtrykker det: "Det er en integreret del af Esbjergs DNA, at når vi vil opnå noget, så står vi sammen." Med denne tilgang kan Esbjerg blive et internationalt fyrtårn for, hvordan en bæredygtig energimetropol ser ud.

Kilde: DK2020 KLIMAPLAN - ESBJERG KOMMUNES VEJ MOD CO2-NEUTRALITET I 2030 (2022)