Furesø Kommune har sat en ambitiøs klimakurs med målet om at blive CO2-neutral i 2030, CO2-negativ i 2035 og klimarobust i 2050. Denne vision kræver en gennemgribende omstilling af et lokalsamfund, der i dag udleder 174.000 ton CO2 årligt, svarende til 15,8 ton per indbygger (s. 14, s. 40). Kommunens engagement i det nationale DK2020-projekt understreger ambitionen om at bidrage til Parisaftalens målsætning om maksimalt 2 graders global temperaturstigning. Furesøs nuværende udledninger fordeler sig med energi og varmeforsyning som den klart største post på 57 procent, efterfulgt af transport med 35 procent og landbrug med 4 procent (s. 14). Særligt energisektoren domineres af naturgas, der udgør 46 procent af opvarmningen, mens fjernvarme står for 41 procent (s. 20). Transportsektoren præges af, at kun 6,3 procent af kommunens næsten 17.512 personbiler er el- eller plugin-hybrider, mens 70 procent af borgernes arbejdsrelaterede transport foregår i bil (s. 25-26). Furesø adskiller sig fra mange andre danske kommuner ved sin særlige geografi og naturforhold. Kommunen omfatter tre store søer - Furesø, Farum Sø og Søndersø - og har betydelige naturarealer, der udgør 19 procent af det samlede areal (s. 61). En særlig udfordring kommer fra de dyrkede lavbundsjorde, der står for hele 73 procent af landbrugsudledningerne trods det begrænsede landbrugsareal (s. 34). Samtidig skaber kommunens højtliggende grundvand øget risiko for oversvømmelser ved kraftigere nedbør, hvilket gør klimatilpasning til en presserende opgave. De mest omfattende planlagte indsatser fokuserer på en komplet udfasning af naturgas- og oliefyr, etablering af CO2-fangst på Vestforbrænding gennem C4-samarbejdet og plantning af 20.000 træer på 100 hektar (s. 18-19, s. 33). Transportsektoren skal gennemgå en 70 procents CO2-reduktion frem mod 2030 gennem udbyggelse af ladeinfrastruktur, fossilfri busser og bedre kollektiv transport, herunder den planlagte S-togsforlængelse til Hillerød (s. 24). Kommunens samarbejde med Vestforbrænding om CO2-fangstteknologi kan potentielt skabe negative udledninger for både fjernvarme og elproduktion, hvilket gør denne indsats særligt betydningsfuld. Klimaplanen anerkender dog også væsentlige huller i løsningerne. Mens tekniske fremskridt inden for energi og transport ser lovende ud, mangler der konkrete reduktionstal for, hvor meget hver sektor præcist skal bidrage. Særligt udfordringen med at få borgere og virksomheder til at ændre indkøbs- og forbrugsmønstre kræver omfattende adfærdsændringer, hvor effekten er sværere at forudsige. Kommunens afhængighed af nationale beslutninger om infrastruktur som S-togsforlængelsen skaber også usikkerhed om timingen af vigtige reduktioner. Borgerinddragelsen bygger på konceptet Klimafamilier, hvor alle husstande kan deltage i virtuelle platforme med fokus på affaldssortering, energiforbrug, indkøb og grøn transport (s. 8). Erhvervslivet inddrages gennem Klimapartnerskaber, hvor virksomheder forpligter sig på konkrete klimatiltag og får officielt Klimapartnermærke (s. 9). Det nyetablerede Klimaforum skal mødes to gange årligt for at evaluere fremdriften, mens et årligt Klimafolkemøde skal sikre bred demokratisk deltagelse. Med over 100 eksisterende Klimaambassadører på kommunens arbejdspladser har Furesø allerede skabt en solid organisatorisk platform for den omfattende omstilling, der skal gennemføres i det kommende årti.

Kilde: Klimaplan 2022-2050 (2022)