Glostrup Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at blive klimaneutral i 2045 med et delmål om 85% reduktion i CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990. Som en bykommune med knap 24.000 indbyggere udgør Glostrup et vigtigt knudepunkt i hovedstadsområdet med Motorring 3, Frederikssundsmotorvejen og Letbanen, hvilket både skaber muligheder og udfordringer for den grønne omstilling. I dag udleder Glostrup Kommune 103.853 ton CO2 årligt, svarende til 4,3 ton per indbygger - betydeligt under landsgennemsnit på 7,3 ton (s. 11). Energisektoren dominerer med 63% af udledningerne, mens transportsektoren står for 32%. Det særlige ved Glostrups udledningsprofil er kombinationen af en stor industrisektor og positionen som trafikknudepunkt, hvor motorvejene bidrager væsentligt til transportudledningerne. Samtidig er kommunen præget af et højt energiforbrug baseret på fossile brændsler, særligt naturgas. Glostrups klimaplan skiller sig ud ved fokusset på synergi mellem klimatilpasning og CO2-reduktion. Kommunen har identificeret sine største udfordringer som øget nedbør omkring Harrestrup Å og varme-ø-effekter i den tæt befæstede bymidte. Samarbejdet med Glostrup Forsyning om både fjernvarmeudbygning og klimatilpasning af kloaksystemet til år 2100 er et eksempel på denne helhedstænkning. De mest gennemgribende tiltag fokuserer på energiomstilling gennem udbygning af fjernvarmen til flertallet af husstande og konvertering af 600 boliger med oliefyr og 3.400 boliger med gasfyr. På transportsiden satser kommunen på 50% elektrifisering af personbiler og 45% af varebiler inden 2035, understøttet af flere ladestandere på kommunale arealer. Et flagskibsprojekt er det 8.000 m3 store underjordiske regnvandsbassin på Christiansvej, som kombinerer klimatilpasning med byudvikling. Kommunen erkender ærligt, at selv med alle planlagte tiltag vil der være en manko på 4.684 ton CO2 i 2030 og 14.050 ton i 2045. Særligt den tunge transport og procesenergien i industrien kræver teknologiske gennembrud, som kommunen ikke selv kan levere. Glostrup satser derfor på, at teknologisk udvikling og ændrede rammevilkår fra EU og Folketinget vil lukke hullet. Borgerinddragelse sker gennem etablering af et nyt Klimaråd i 2025, som skal afløse det nuværende Grønne Råd og aktivt understøtte implementeringen. Ungdomsrådet får en central rolle i den grønne omstilling, og kommunen vil fortsætte dialogen gennem borgermøder, energitjek til husejere og klimakonkurrencer. Erhvervslivet inddrages gennem morgenmøder og et planlagt klimanetværk for virksomheder, der skal fungere som katalysator for den grønne omstilling.

Kilde: Klimaplan 2050 (2024)