Greve Kommune har sat sig det ambitiøse mål at opnå nettonuludledning af CO2 og klimarobusthed senest i 2050, med væsentlige milepæle på 49% reduktion i 2025 og 75% reduktion i 2030. Som DK2020-kommune forpligter Greve sig til at gå forrest i den grønne omstilling, og planens udspring i landets første klimaborgersamling i 2022 understreger kommunens fokus på borgercentreret klimaarbejde. Kommunens samlede CO2-udledning udgjorde 246.000 tons i 2019, hvilket afspejler Greves karakter som pendlerkommune med tætte forbindelser til hovedstadsområdet. Den geografiske placering langs Køge Bugt skaber både udfordringer og muligheder - fra risiko for stormflod til potentialer for havbaseret CO2-lagring gennem ålegræsprojekter. Særligt markant er det, at 68% af CO2-udledningen fra varmeforbruget stammer fra private husholdninger, hvor 84% af denne andel kommer fra naturgas. Greves klimaudfordring er præget af kommunens dobbelte karakter som både kystkommune og forstadsområde. Manglen på grundvandsressourcer kombineret med stigende befolkningstal og klimaforandringer skaber et komplekst billede, hvor klimatilpasning og CO2-reduktion må tænkes sammen. Samtidig rummer kommunens position mellem land og hav unikke muligheder - fra skovrejsningsprojekter som Greve Skov og Tune Skov til eksperimentering med ålegræs som CO2-lager i Gate21's Power Bio-projekt. De mest omfattende planlagte indsatser fokuserer på udfasning af fossile brændsler i opvarmning, hvor kommunen arbejder målrettet på at omstille fra olie- og naturgasfyr til fjernvarme eller varmepumper. Greve Fjernvarmes plan for konvertering af 2000 husstande øst for motorvejen udgør første fase, mens VEKS samtidig arbejder på fossilfri fjernvarme i 2025. Parallelt hermed satses på elektrificering af transportsektoren, hvor kommunen allerede har besluttet omstilling af tre buslinjer til eldrift og udviklet en ladestanderstrategi med minimum 27 offentlige ladepunkter. Trods planens omfattende tiltagspakke med 53 konkrete indsatser viser beregningerne et manko på 8.861 tons CO2 i 2030 og hele 21.208 tons i 2050. Dette understreger, at selv ambitiøse kommunale klimaplaner støder mod grænserne for, hvad der kan løses lokalt. Særligt udfordringen med scope 3-udledninger fra forbrug og materialeanvendelse kræver nationale løsninger og teknologisk udvikling, som kommunen ikke kan påvirke direkte. Borger- og erhvervsinddragelse udgør rygraden i Greves klimastrategi, fra den årlige klimahandledag til tværgående samarbejde med boligselskaber og grundejerforeninger. Frivilligcenter Greves rolle som central partner i den grønne foreningsomlægning og det planlagte samarbejde med lokale virksomheder om klimapartnerskaber viser, hvordan kommunen anerkender, at klimamålene kun kan nås gennem fælles indsats på tværs af hele lokalsamfundet.

Kilde: Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 (2023)