Helsingør Kommune har længe været en af Danmarks mest ambitiøse klimakommuner, og med den nye klima- og bæredygtighedsplan for 2020-2030 skærper byen sine mål betydeligt. Kommunen sigter mod at blive CO2-neutral allerede i 2045 - fem år før det nationale mål - og vil reducere CO2-udledningen til blot 1,7 ton per borger årligt i 2030 (s. 4). Dette er en markant ambition for en kommune, der i dag ligger på 4,3 ton CO2 per indbygger (s. 4), hvilket i forvejen er betydeligt under det danske landsgennemsnit på knap 9 ton. Kommunens samlede CO2-udledning er allerede faldet med 36% siden 2008, fra 6,8 til 4,3 ton per borger årligt (s. 4). Transport udgør den største udfordring og bidrager med omkring 2 ton CO2 per indbygger, hvilket svarer til næsten halvdelen af den samlede udledning (s. 17). Fjernvarme dækker i dag 49% af varmebehovet og udledte i 2017 cirka 44.000 tons CO2 samlet (s. 23), mens den individuelle opvarmning med olie- og gasfyr står for yderligere 51% af varmebehovet og cirka 47.000 tons CO2 årligt (s. 26). Helsingørs kystnære beliggenhed med hav på to sider gør kommunen særligt sårbar over for klimaforandringer, men skaber samtidig unikke udfordringer for CO2-reduktion (s. 34). Færgetrafik til Sverige, betydelig turisme og en spredt bebyggelsesstruktur gør transportudfordringen større end i mange andre danske kommuner. Samtidig betyder kommunens rolle som turistdestination, at der er ekstra fokus på at fremstå som en grøn og bæredygtig by, der kan tiltrække klimabevidste besøgende. De mest afgørende tiltag i planen fokuserer på tre hovedområder. Først omlægges Helsingør Kraftvarmeværk fra naturgas til biomasse, hvilket er påbegyndt i 2019 og vil eliminere en stor del af CO2-udledningen fra fjernvarmeproduktionen (s. 23). Dernæst skal 90% af alle boliger opvarmes med fossilfri varmekilder i 2030, hvilket kræver en massiv udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper eller fjernvarme (s. 26). Endelig skal 20% af alle personbiler være el-, plugin-hybrid- eller brintbiler i 2030, understøttet af omfattende udbygning af ladeinfrastruktur (s. 29). Trods ambitiøse planer erkender kommunen ærligt, at der fortsat vil være betydelige udfordringer. Transport forbliver det sværeste område, og planen indrømmer, at "benzin- og olieforbruget i transportsektoren" er blandt "de vanskeligste områder at komme i mål med mod 2030" (s. 5). For at lukke det resterende CO2-gap overvejer kommunen kompenserende tiltag som skovrejsning, køb af CO2-kvoter eller investeringer i klimavenlige projekter andre steder (s. 6). Borgere og virksomheder inddrages gennem konkrete partnerskaber med organisationer som Energi på Tværs, One Planet Living-projektet og lokale håndværksvirksomheder (s. 43-44). Kommunen planlægger omfattende informationskampagner, tilbud om energitjek og etablering af klimaambassadører på skoler og i virksomheder. Med et samlet klimabudget på 24,6 millioner kroner over fire år viser Helsingør, at kommunen er klar til at investere betydeligt i den grønne omstilling og skabe en model for andre danske kystbyer.

Kilde: Plan for klima og bæredygtighed i Helsingør Kommune 2020-2030 (2019)