Herlev Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med mindst 80 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet og opnå klimaneutralitet senest i 2050 (s. 2). Som en kompakt bykommune på kun 12 km2 centralt placeret i hovedstadsområdet står Herlev i en særlig position, hvor kommunen både kan bidrage markant til den grønne omstilling og samtidig få gavn af de merværdier, en bæredygtig udvikling medfører. I 2018 udledte Herlev Kommune i alt 127.315 ton CO2, svarende til 4,46 ton per indbygger - markant lavere end landsgennemsnittet på 8,3 ton per dansker (s. 12-13). Udledningerne fordeler sig med energisektoren som den klart største kilde til 75 procent af udledningen, efterfulgt af transport med 19,5 procent. De resterende udledninger kommer fra kemiske processer, affaldsdeponi og en minimal del fra landbrug, hvilket afspejler Herlevs karakter som en urbán kommune uden landbrugsaktiviteter. Det der gør Herlevs klimaudfordring særligt kompleks er kommunens rolle som et naturligt trafikknudepunkt, hvor hele 57 procent af vejtrafikken udgøres af transitkørsel gennem de gennemgående motorveje Motorring 03 og Ring 04 (s. 62). Samtidig huser kommunen Herlev Hospital som en af hovedstadsregionens største arbejdspladser med over 5.000 ansatte, hvilket skaber et stort energiforbrug og betydelige transportbehov. Den tætte bystruktur med 56 procent almene boliger giver både muligheder og udfordringer for den kollektive energiforsyning. Kommunens strategi bygger på tre afgørende omstillinger. Den første og mest betydningsfulde er den omfattende fjernvarmeudbygning, hvor alle kommunens cirka 4.000 olie- og naturgaskunder skal konverteres til fjernvarme senest i 2028, kombineret med at gøre fjernvarmen fra Vestforbrænding CO2-neutral i 2030 (s. 37-38). Den anden centrale indsats handler om at elektrificere transporten, hvor målet er at 30 procent af personbilerne skal være el- eller nulemissionsbiler i 2030, understøttet af etableringen af Hovedstadens Letbane med fire stop i Herlev (s. 65). Den tredje store satsning er klimatilpasning gennem Harrestrup Å kapacitetsprojektet med otte konkrete delprojekter i perioden 2019-2038 for at håndtere de stigende udfordringer med skybrud og oversvømmelser. Trods de ambitiøse planer viser kommunens egne beregninger, at der fortsat vil være en manko på 8.500 ton CO2 i 2050, selv hvis alle planlagte tiltag implementeres fuldt ud (s. 150). De største udfordringer ligger inden for den tunge transport og nogle industriprocesser, hvor der endnu ikke findes fuldt udviklede teknologiske løsninger. Desuden kræver håndteringen af højtstående grundvand i Erhvervs-, Musik- og Eventyrkvarteret særlige innovative løsninger, som kommunen undersøger i samarbejde med HOFOR og Vestforbrænding. Central for planens succes er det omfattende samarbejde med lokale aktører gennem Udvalget for Klimahandleplan, hvor KAB, DAB, HOFOR, Vestforbrænding og Region Hovedstaden indgår som centrale partnere (s. 7-8). Borgerne involveres gennem den årlige klimafestival under Herlev Festuge, lokale projekter som "Herlev Redder Maden" og etableringen af grønne forandringsambassadører blandt kommunens medarbejdere. Med denne brede forankring og konkrete handlingsplan er Herlev Kommune godt rustet til at bidrage til den grønne omstilling, selvom vejen til klimaneutralitet kræver vedvarende fokus og nye innovative løsninger.

Source: Klimahandleplan 2050 - Vejen til et grønnere og mere bæredygtigt Herlev (2022)