Herning Kommune har sat kursen mod at blive klimaneutral og klimarobust senest i 2050 gennem en ambitiøs klimaplan, der anerkender kommunens rolle som en betydelig produktionskommune med særlige udfordringer og muligheder. Med deltagelse i DK2020-partnerskabet har kommunen forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne med 70% i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, hvilket svarer til en maksimal udledning på 493.000 ton CO2 (s. 9). I dag udleder Herning Kommune årligt 1.127.475 ton CO2, hvilket er et fald på godt 30% siden baseline-året 1990 (s. 8). Den største udfordring ligger i landbrugssektoren, som med kommunens omfattende 85.000 hektar landbrugsjord står for næsten 60% af den samlede udledning (s. 8). Transportsektoren følger efter med 26% af udledningerne, mens energisektoren på trods af Herningværkets omstilling til biomasse stadig bidrager med 11% (s. 8). Dette udledningsprofil adskiller Herning markant fra andre danske kommuner ved den dominerende rolle, som landbrug og dyrehold spiller. Det særlige ved Herning Kommunes klimaudfordring er kombinationen af en stor landbrugssektor og en stærk industriel identitet, især inden for tekstilbranchen. Kommunen anerkender ærligt, at de opstillede mål er "meget ambitiøse både i forhold til tidshorisonten og i forhold til, at Herning Kommune er en produktionskommune med en stor landbrugssektor" (s. 9). Samtidig ser kommunen muligheder i at anvende sin industrielle styrkeposition til at drive innovation frem inden for bæredygtige løsninger. De mest omfattende planlagte tiltag fokuserer på tre områder: større biogasproduktion fra landbruget, udtag af kulstofrige lavbundsarealer og etablering af tekstilsymbiose. Tekstilsymbiosen bygger på kommunens DNA inden for tekstilområdet og skal skabe nye løsninger for indsamling og genanvendelse af tekstilaffald. Derudover satses der massivt på vindmøller og solceller samt Power-to-X teknologi for at sikre 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen inden 2030 (s. 18). Bæredygtig Herning er etableret som en konkret organisation, der skal fungere som katalysator for den grønne omstilling af kommunens virksomheder. Klimaplanen erkender dog et betydeligt "manko" – forskellen mellem de opstillede mål og de konkret beregnede reduktioner. I 2030 vil der mangle reduktioner på 282.000 ton CO2, og i 2050 på hele 527.300 ton CO2 (s. 32). Dette skyldes dels, at mange indsatser endnu ikke kan kvantificeres præcist, men også at opgaven simpelthen er større end det, der kan løses med de nuværende virkemidler. Kommunen lægger derfor op til en dynamisk tilgang med årlige justeringer og nye indsatser. Borgere og virksomheder inddrages gennem Bæredygtig Herning, som allerede har skabt netværk og iværksat konkrete projekter. Kommunen vil styrke klimakompetencerne hos borgerne gennem undervisning i dagtilbud og skoler samt etablere en årlig Climathon for at koble studerende sammen med virksomheders klimaudfordringer. Med partnerskaber til Ikast-Brande Kommune og tæt samarbejde med Herning Vand omkring klimatilpasning sigter kommunen mod at skabe et fællesskab, hvor "fællesskab, mod og handlekraft skal foldes ud til fulde" for at nå i mål med de ambitiøse klimamålsætninger.

Kilde: Klimaplan for Herning Kommune (2022)