Høje-Taastrup Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at blive Danmarks grønneste vækstkommune ved at kombinere kraftig vækst med drastiske CO2-reduktioner. Kommunen vil reducere udledningen med 50% fra 2017 til 2030 og opnå netto-nul udledning senest i 2050, hvilket placerer den i front blandt danske kommuner i klimakampen. I 2017 udledte Høje-Taastrup Kommune 271.000 tons CO2 (s. 5), hvor transportsektoren stod for hele 54% af udledningen, varmeforsyning for 22% og elforsyning for 19% (s. 5). Denne sektorfordeling afspejler kommunens unikke position som et centralt beliggende trafikknudepunkt med Høje-Taastrup Transportcenter, to motorveje og mange transport- og logistikvirksomheder, men skaber også særlige udfordringer for klimaomstillingen. Det der gør Høje-Taastrups klimaplan særligt udfordrende er kombinationen af eksplosiv vækst og dominerende transportsektorer. Fra 2012-2019 er der skabt 10.000 nye arbejdspladser og tilkommet 2.500 nye borgere (s. 8), mens CO2-udledningen samtidig er reduceret med 23%. Efter 2030 forventes transportens andel at stige til 96% af den samlede udledning (s. 9), eftersom el- og varmeforsyningen bliver fossilfri, men tung transport fortsat er svær at omstille. De mest slagkraftige planlagte initiativer fokuserer på tre områder. For det første skal 120 MW solcelleanlæg installeres frem mod 2030 (s. 4), herunder et markanlæg på 28 MW i Kallerup Grusgrav og tagbaserede anlæg på virksomheder og boligselskaber. For det andet skal 30% af personbilstransporten og 10% af gods- og varetransporten omstilles til grønne drivmidler (s. 4), understøttet af en omfattende udbygning af ladeinfrastruktur fra 2021. For det tredje udnytter kommunen innovative løsninger som varmepumpeprojektet ved Mølleholmen, hvor højtstående grundvand fra en lukket kildeplads omdannes til 13.000 MWh fjernvarme årligt (s. 33). Kommunen erkender ærligt de områder, hvor løsninger endnu ikke findes. I 2050 vil der stadig mangle 7.831 tons CO2-reduktion (s. 9), primært fra tung transport, ældre affaldsdeponier og landbrug. Der er i dag ikke realistiske initiativer til at gøre den tunge transport 100% fossilfri, så planen forudsætter fortsat forskning og teknologisk udvikling de næste årtier. Borgere og virksomheder inddrages gennem konkrete samarbejder snarere end symbolpolitik. Kommunen tilbyder energitjek til boliger ældre end år 2000 med dårligt energimærke, etablerer netværk for ejendomsfunktionærer i boligselskaber og har indgået treårigt samarbejde med NaboGo om samkørsel til arbejdspladser. Samtidig intensiveres dialogen med de mange transportvirksomheder om omstilling til grønne drivmidler, mens private lodsejere inviteres til at tage 150 hektar lavbundsjord ud af landbrugsdrift for at øge CO2-optaget.

Kilde: Klimaplan 2030 (2021)