Horsens Kommune har sat sig et særdeles ambitiøst mål: at blive klimaneutral allerede i 2030 - hele 20 år før den nationale deadline. Dette mål er ikke bare politisk retorik, men en konkret forpligtelse fra et byråd, der erkender at klimakrisen kræver handling nu. Som landets 12. største kommune med omkring 93.000 indbyggere og en forventet befolkningstilvækst på 50 procent frem mod 2030, står Horsens over for den dobbelte udfordring at skulle reducere CO2-udledningen drastisk samtidig med, at flere borgere flytter til kommunen. I 2018 udledte Horsens Kommune som samfund 786.000 ton CO2, hvilket svarer til omkring 9 ton per borger (s. 15). Dette er en reduktion på 25 procent siden 1990, men langt fra nok til at nå målet. Udledningerne fordeler sig med 44 procent fra energi, 28 procent fra transport og 24 procent fra landbrug og arealanvendelse (s. 7). Det er en fordeling, der stort set matcher det nationale billede, men med nogle lokale særtræk der gør Horsens' klimaplan anderledes end andre kommuners. Horsens' position som logistikby ved motorvej E45 skaber både udfordringer og muligheder. De mange logistikvirksomheder bidrager betydeligt til transportudledningerne, men giver samtidig kommunen en unik mulighed for at være pionér inden for fossilfri godstransport. Den geografiske placering som lavtliggende fjordby med tre vandløb igennem byen gør klimatilpasning til en eksistentiel nødvendighed - estimerede skadesomkostninger over 100 år løber op i 6,9 milliarder kroner fra oversvømmelser alene (s. 19). De mest ambitiøse tiltag i planen afspejler kommunens styrkepositioner. Fjernvarme Horsens har allerede mere end fordoblet antallet af kunder på seks år og forventes at nå 24.000 tilsluttede i 2030 (s. 11). På transportområdet satses der på, at 45 procent af alle biler skal være fossilfrie i 2030, understøttet af en grøn logistikbranche der skal teste nye løsninger og gå forrest nationalt (s. 41). På landbrugsområdet planlægges etablering af mindst 530 hektar mere skov og 100 hektar nye vådområder samt udtagning af 260 hektar kulstofrig lavbund (s. 43). Planen er dog ærlig omkring sine begrænsninger. Med de nuværende tiltag vil Horsens Kommune i 2030 mangle at reducere 362.000 tons CO2 for at nå målet om klimaneutralitet (s. 17). Dette svarer til næsten halvdelen af den nuværende udledning og understreger, at der skal findes betydelige yderligere reduktioner. Særligt på transportområdet mangler der at blive redegjort for hele 182.000 tons CO2-reduktion, mens landbrugsområdet mangler 136.000 tons (s. 39, 43). Kommunen bygger på sin stærke tradition for at 'løfte i flok' og har allerede i planprocessen inddraget borgere, virksomheder og foreninger gennem partnerskabsgrupper og workshops. Fremadrettet etableres klimapartnerskaber inden for otte strategiske spor, og der nedsættes et Panel for Klimapartnerskaber med deltagelse fra erhvervsliv, borgmester og politiske formandsskaber (s. 33). Ambitionen er klar: klimaarbejdet skal ikke være en opgave for kommunen alene, men en fælles indsats hvor hele samfundet Horsens bidrager til den grønne omstilling.

Kilde: Klimaplan 2022-2026 (2022)