Ikast-Brande Kommune har sat sig et ambitiøst mål: at blive Danmarks grønne erhvervskommune. Med klimaplanen fra 2023 forener kommunen sin mangeårige identitet som produktionskommune med den grønne omstilling, hvor målet er CO2-neutralitet i 2050 og en reduktion på 70 procent allerede i 2030 sammenlignet med 1990-niveau (s. 5). Visionen handler ikke om at afvikle, men om at udvikle - kommunen vil bevare og styrke sin rolle som leverandør af fødevarer og vigtige produkter til Danmark og verden. Kommunens CO2-regnskab afspejler tydeligt dens karakter som produktionskommune. Den samlede udledning er faldet fra omkring 830.000 tons CO2 i 1990 til cirka 580.000 tons i 2018/2020 (s. 5), primært takket været udbredelsen af vedvarende energi. De største kilder til udledning kommer fra landbrug, transport og energi, hvor især landbruget med dets dyrehold, planteavl og arealanvendelse står for en betydelig andel. Industrien bidrager også væsentligt til det samlede CO2-regnskab, hvilket understreger kommunens rolle som center for produktion og forarbejdning. Det der gør Ikast-Brandes klimaudfordring særlig kompleks, er kombinationen af produktionsintensive erhverv og specifikke geografiske forhold. Kommunen har problemer med terrænnært grundvand på grund af jordbundsforholdene, hvor lerede aflejringer begrænser nedsivningen og skaber udfordringer ved øget nedbør (s. 16). Samtidig skal kommunen håndtere de klimamæssige konsekvenser af at være hjemsted for mange arbejdspladser og en betydelig landbrugssektor, hvor transport og produktion koster på CO2-regnskabet. De mest impaktfulde planlagte indsatser fokuserer på at transformere kommunens største udledningssektorer. Inden for landbrug og natur planlægges partnerskaber med landbrugsaktører, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder og anvendelse af gylle til biogasproduktion, som samlet skal reducere udledningen med 330.000 tons CO2 (s. 6). På energisiden satses der på VE-udbygning og lokale energifællesskaber med overskudsvarme og Power-to-X teknologi, med et mål om 111.500 tons CO2-reduktion. For erhvervslivet prioriteres anvendelse af overskudsvarme og udfasning af olie og gas som varmekilde, hvilket skal bidrage med 76.495 tons CO2-reduktion. Klimaplanen erkender ærligt, at de planlagte aktiviteter ikke fuldt ud kan sikre CO2-neutralitet i 2050. Den såkaldte manko ligger primært inden for transport og landbrug, hvor kommunens direkte indflydelse er begrænset (s. 6). Her er der behov for ny teknologi og nationale samt internationale handlinger for at lukke hullet. Denne udfordring er særligt udtalt i en kommune som Ikast-Brande, hvor erhvervslivet og landbruget er så dominerende. Borger- og erhvervsinddragelse er central i planens gennemførelse. Kommunen vil udbrede klimaviden gennem arrangementer og kampagner, etablere reparationscafeer og støtte borgerdrevne klimainitiativer (s. 12). Erhvervslivet inddrages gennem konkrete partnerskaber, særligt med landbrugssektoren og lokale virksomheder om grøn transport og energiløsninger. Målet er at skabe et grønt erhvervsklima, hvor virksomhederne får optimale vilkår for at drive og udvikle deres forretninger på en klimavenlig måde, samtidig med at borgerne får redskaber til at bidrage til den grønne omstilling i hverdagen.

Kilde: DK2020-klimaplan for hele Ikast-Brande Kommune (2023)