Ishøj Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive klimaneutral senest i 2050, med en mellemliggende reduktion på 66 procent allerede i 2030. Dette er ikke blot en klimamæssig nødvendighed, men også en mulighed for at styrke kommunens attraktivitet og skabe nye grønne arbejdspladser for de 23.225 indbyggere. Klimaplanen fra 2023 anerkender, at den grønne omstilling skal skabe merværdi gennem bedre økonomi, styrket trivsel og øget sundhed for alle borgere. I 2019 udledte Ishøj Kommune i alt 129.000 ton CO2, svarende til 5,6 ton per indbygger (s. 9). Den største udfordring ligger i mobilitetssektoren, som alene står for 62 procent af udledningerne, mens energisektoren bidrager med 32 procent (s. 9). Det særligt problematiske er, at hele 77 procent af transportudledningerne kommer fra gennemkørende trafik på Motorring 4 og E20, som snor sig gennem kommunen - trafik som Ishøj har begrænset direkte kontrol over (s. 14). Ishøjs geografiske placering ved Køge Bugt skaber både muligheder og udfordringer. Kommunen er udpeget som risikoområde for oversvømmelser, og det terrænnære grundvand ligger kun cirka en meter under jorden, hvilket gør klimatilpasning til en presserende opgave (s. 29). Samtidig giver kystbeliggenheden muligheder for innovative projekter som udplantning af ålegræs i Køge Bugt, der både optager CO2 og forbedrer biodiversiteten (s. 21). De mest transformative tiltag fokuserer på energisektoren, hvor kommunen forventer at opnå 100 procent reduktion allerede i 2030 (s. 10). Dette skal ske gennem udrulning af fjernvarme, udfasning af alle olie- og gasfyr og et spændende geotermi-udviklingsprojekt i samarbejde med VEKS, der har potentiale til at levere mellem 120 og 240 MW ren energi (s. 35). Inden for transport satser kommunen på den kommende letbane, der åbner i 2026 med to stop i kommunen, samt på at fremme mikromobilitet gennem det eksisterende stisystem, som allerede nu placerer Ishøj i toppen af den nationale cyklistundersøgelse (s. 15). Den største udfordring ligger i at håndtere den manglende kontrol over motorvejstrafikken og det faktum, at selv med alle planlagte tiltag vil der i 2050 stadig være en rest-udledning på cirka 12.800 ton CO2, primært fra transportsektoren (s. 11). Kommunen anerkender ærligt, at teknologisk udvikling inden for tung transport og eldreven godstransport er nødvendig for at lukke dette hul. Planen skal derfor evalueres og revideres hvert fjerde år for at integrere nye løsninger. Borgerinddragelsen sker gennem det etablerede Grønt Råd med cirka 20 repræsentanter fra lokale foreninger og boligselskaber, samt det nye Ishøj Klimaforum, der skal samle borgere, virksomheder og institutioner om konkrete klimahandlinger (s. 8). Kommunen satser også på at skabe lokale, grønne fællesskaber gennem initiativer som fælles madlavning med fokus på vegetarisk mad i Brohuset og klimakampe mellem skoleklasser. Målet er at gøre grøn omstilling til en naturlig del af fællesskabet, hvor klimaet forankres der, hvor det giver mening for den enkelte borger.

Kilde: Klimaplan 2050 (2023)