Jammerbugt Kommune har sat en ambitiøs klimadagsorden med målet om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050. Som en af Danmarks 20 kommuner i DK2020-pilotprojektet markerer kommunen sig som frontløber i den grønne omstilling. Kommunens placering mellem Vesterhavet og Limfjorden, kombineret med store landbrugsarealer og betydelig vindenergiproduktion, giver både unikke muligheder og særlige udfordringer i klimaarbejdet. I dag udleder Jammerbugt Kommune 519.000 ton CO2e årligt, hvilket svarer til 13,4 ton per indbygger - markant højere end det nationale gennemsnit på 9 ton (s. 4). Siden 1990 er udledningen dog allerede reduceret med 43%, fra 902.000 ton til dagens niveau. Landbruget dominerer udledningsregnskabet med hele 80% af de samlede emissioner, primært fra dyrkning af kulstofrige lavbundsjorde og kvæghold. Transport udgør yderligere 25%, mens energisektoren faktisk bidrager negativt til regnskabet, da kommunen eksporterer mere grøn strøm end den forbruger. Det som gør Jammerbugt Kommunes klimaudfordring særligt kompleks er den dominerende rolle, som landbruget spiller. Mens mange andre kommuner kan fokusere på energi og transport, står Jammerbugt overfor den vanskelige opgave at reducere udledninger fra en sektor, hvor teknologiske løsninger endnu ikke er fuldt udviklede. Samtidig skaber kommunens geografiske placering med mange gamle inddæmninger og terrænnært grundvand særlige klimatilpasningsudfordringer, som blev tydeligt i vinteren 2019-2020, hvor marker og græsplæner stod under vand. Kommunens mest ambitiøse tiltag er planen om at udtage 1000 hektar kulstofrig lavbundsjord inden 2030, startende med et 500 hektar eksempelprojekt i kommunens største drikkevandsområde (s. 21). Projektet kombinerer klimahensyn med naturbeskyttelse og rekreative værdier gennem multifunktionel jordfordeling. Samtidig satser kommunen på at omlægge 23% af bilparken til el- og hybridbiler og udskifte 2000 oliefyr med klimavenlige alternativer. Et særligt innovativt element er det AI-baserede screeningsværktøj, som kommunen udvikler med støtte fra Finansloven 2020 til kortlægning af oversvømmelsesrisici. Planens ærlige vurdering viser dog, at de planlagte initiativer ikke alene vil bringe kommunen i mål. Særligt på landbrugs- og transportområdet erkender planen, at 'nye rammevilkår, nationale tiltag samt lokale handlinger kan reducere mankoen på sigt' (s. 21). Det understreger, hvor afhængig den lokale klimaindsats er af teknologisk udvikling og nationale politiske beslutninger på områder som biogas, alternative drivmidler til landbrugsmaskiner og fossilfri tung transport. For at involvere borgere og erhvervsliv planlægger kommunen at nedsætte et klima- og energiforum og har allerede indgået en klimapartnerskabsaftale med de lokale landbrugsorganisationer Agri Nord, Landbonord og Bæredygtigt Landbrug. Den populære 'Skraldekaravan' fortsætter sit arbejde med at uddanne børn og unge i bæredygtighed, mens kommunen som ambassadør vil vise vejen gennem omstilling af egen bilflåde og energirenovering af kommunale bygninger. Succesen vil i høj grad afhænge af, om kommunen formår at fastholde det brede samarbejde på tværs af sektorer og interesser, som har præget Jammerbugt Kommune gennem årene.

Kilde: Klimahandlingsplan mod 2050 (2021)