Københavns Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Dette pioneerprojekt er ikke blot en klimaindsats, men en strategisk satsning på at positionere København som førende inden for grøn teknologi og bæredygtig byudvikling. Målsætningen blev vedtaget enstemmigt af Borgerrepræsentationen i 2009 og bygger videre på de betydelige fremskridt, som byen allerede har opnået. I 2011 udledte København cirka 1,9 millioner tons CO2, hvilket var en reduktion på 21 procent siden 2005 (s. 8). Energiforbrug til bygningsopvarmning og elektricitet tegner sig for omkring 75 procent af den samlede udledning, mens transport bidrager med 22 procent (s. 28). Denne fordeling gør København anderledes end mange andre danske kommuner, da byens tætte bebyggelse og omfattende fjernvarmenet, der dækker 98 procent af varmebehovet, allerede har skabt en relativt effektiv energiforsyning. Københavns klimaudfordring er præget af byens rolle som voksende hovedstad. Frem mod 2025 forventes 110.000 nye indbyggere og 20.000 nye arbejdspladser, hvilket betyder opførelse af 6,8 millioner kvadratmeter ny by (s. 10). Samtidig giver byens størrelse og position som Øresundsregionens centrum unikke muligheder for at afprøve grønne løsninger i stor skala og eksportere erfaringerne til andre storbyer globalt. De mest omfattende indsatser koncentreres om energiproduktion, der skal levere 74 procent af CO2-reduktionen, svarende til 855.000 tons årligt (s. 36). Planens flagskibsprojekt er etablering af over 100 vindmøller både på land og til havs med en samlet kapacitet på 360 MW. Parallelt skal fjernvarmeproduktionen omstilles fra kul til biomasse, og der etableres nye anlæg baseret på geotermi. På transportområdet satses på at få 75 procent af alle ture til at foregå til fods, på cykel eller med kollektiv trafik, understøttet af det såkaldte PLUSnet - et sammenhængende system af cykelsuperstier. Planens største udfordring er, at der fortsat mangler 70.000 tons CO2-reduktion for at nå målet om CO2-neutralitet (s. 9). Dette 'manko' skal dækkes gennem yderligere vindkraftudbygning og nye initiativer på bygnings- og transportområdet, som endnu ikke er fuldt definerede. Desuden afhænger flere centrale initiativer af nationale beslutninger, herunder regeringens trængselsstrategi og EU's transportdirektiver. Borgerinddragelse er en central del af strategien. Københavnerne får mulighed for at købe andele i vindmøllerne, og kommunen arbejder målrettet på at motivere til energirenoveringer, øget cykling og bedre affaldssortering. Samtidig skal kommunens egen virksomhed gå forrest med 40 procent reduktion af energiforbruget i kommunale bygninger og omstilling af hele den kommunale bilpark til el, brint eller biobrændstoffer. Med en samlet kommunal investering på 2,7 milliarder kroner frem mod 2025 sender København et klart signal om, at den grønne omstilling både er nødvendig og økonomisk rentabel på længere sigt.

Kilde: KBH 2025 Klimaplanen (2012)