Læsø Kommune har vedtaget en ambitiøs klimaplan, der skal bringe den lille ø-kommune i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om 70% CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Planens særlige styrke ligger i dens forankring i øens unikke nøjsomhedskultur, hvor ressourcebevidsthed har været en overlevelsesnødvendighed i generationer. Kommunen har allerede opnået en betydelig miljømæssig fremgang ved at reducere CO2-udledningen fra 47.400 tons i 1990 til 31.200 tons i 2018 - en reduktion på 35% hovedsageligt takket være solcelleanlæg, der i dag dækker over 65% af øens strømforbrug. De største udledningskilder i dag er transport, landbrug og individuel opvarmning, hvor især afhængigheden af færgedrift til fastlandet og de mange oliefyr i private boliger udgør centrale udfordringer. Læsøs klimaudfordring adskiller sig markant fra andre danske kommuner på grund af øens isolation midt i Kattegat og de særlige geografiske forhold. Med kun 1.800 fastboende, der skal finansiere infrastruktur til op mod 10.000 personer i sommerperioden, står kommunen overfor unikke økonomiske begrænsninger. Samtidig består næsten 70% af øens areal af naturområder - det modsatte af landsgennemsnittet - hvilket giver både muligheder og begrænsninger for klimatiltag. De mest ambitiøse initiativer omfatter en ny eldreven færge, der skal erstatte den nuværende dieseldrevne hovedfærge i 2026, samt etablering af et stort solcelleanlæg, der skal gøre Læsø til nettoeksportør af grøn strøm senest i 2030. Et særligt innovativt projekt involverer genetablering af ålegræs i op til 6.000 hektar havområde omkring øen, hvilket ikke blot kan bidrage markant til CO2-binding, men også udvikle nye erhvervsmuligheder inden for bæredygtige byggematerialer baseret på øens historiske tangtag-tradition. Trods de ambitiøse mål står kommunen tilbage med et 'manko' på 4.300 tons CO2 årligt i forhold til klimaneutralitet. De største udfordringer ligger især inden for godstransport til og fra øen, hvor teknologien endnu ikke er moden nok til rentabel omstilling. Derudover afhænger mange af planens tiltag af private aktørers frivillige omstilling, herunder udskiftning af oliefyr og dieselbiler, hvilket kommunen kun kan påvirke gennem rådgivning og facilitering. Kommunen satser på tæt samarbejde med lokale aktører som Læsø Fiskeriforening, Læsø Landbrug og erhvervslivet for at realisere planens mål. Gennem borgermøder, webinarer og en kommende hjemmeside til vidensdeling søger kommunen at sikre bred opbakning og ejerskab til den grønne omstilling, mens arbejdet samtidig skal understøtte øens ansøgning om UNESCO Verdensarv-status for saltsydning og tangtage.

Kilde: DK2020-Klimaplan (2023)