Langeland Kommune har sat sig selv på landkortet som en klimakommune med store ambitioner og konkrete handlinger. Med målet om CO2-neutralitet i 2050 og en mellemliggende reduktion på 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, går kommunen foran i den grønne omstilling. Som ø-kommune med 150 kilometers kyststrækning og et landskab domineret af landbrug står Langeland overfor unikke klimaudfordringer, der kræver skræddersyede løsninger. Kommunens samlede CO2-udledning var på 142.598 tons i 2019 (s. 15), hvilket svarer til godt 11 tons per indbygger. Det bemærkelsesværdige ved Langelands klimaprofil er den ekstreme dominans af landbruget, som står for hele 70 procent af udledningerne (s. 15), mens transportsektoren bidrager med 25 procent. Energisektoren udgør kun 3 procent takket være kommunens imponerende overproduktion af vindenergi på 162 procent af det lokale elforbrug (s. 20). Denne fordeling gør Langeland meget anderledes end de fleste danske kommuner, hvor energi typisk spiller en større rolle. Det, der gør Langelands klimaindsats særligt kompleks, er kombinationen af at være en brofaste ø med massive landbrugsudledninger og et højt grundvandsspejl. Kommunen har allerede opnået en reduktion på 25 procent siden 1990 (s. 7), primært takket være den store satsning på vindmøller og biomasse-baseret fjernvarme. Men overproduktionen af vedvarende energi bliver paradoksalt nok et problem efter 2030, da overskudselektricitet ikke længere tæller positivt i klimaregnskabet, når det nationale elnet forventes at være CO2-neutralt. De mest ambitiøse planlagte tiltag fokuserer på at udnytte Langelands energioverskud intelligentelt. Et Power-to-X anlæg i symbiose med et biogasanlæg skal producere 250 tons brint årligt (s. 21), nok til at dække hele non-road og fiskerisektorens brændstofbehov. Samtidig planlægger kommunen massiv skovrejsning på 500 hektar frem til 2050 (s. 27) og udtagning af 500 hektar klimabelastende lavbundsjorde. Strynøfærgen, som er kommunalt ejet, omstilles til HVO-biodiesel i 2025 med 80 procents CO2-reduktion. Alligevel står kommunen overfor betydelige udfordringer. Selv med alle planlagte tiltag vil der være en manko på 35.847 tons CO2 i 2030 og 54.910 tons i 2050 (s. 18). Denne manko består primært af udledninger fra landbrug og transport, som kommunen har begrænset indflydelse på. Mange af løsningerne afhænger af national lovgivning, teknologisk udvikling og markedskræfter, som kommunen ikke kan kontrollere. Langeland Kommune satser på bred involvering gennem etablering af et klimaråd og partnerskaber med lokale aktører som Skovsgaard, Langeland Forsyning og Den Grønne Rygrad. Et særligt initiativ er udvikling af undervisningsforløb om miljø og bæredygtighed for alle skoler i kommunen. Gennem den fælles fynske vision FYN2030 har kommunen også forpligtet sig til en endnu mere ambitiøs reduktion på 80 procent allerede i 2030, hvilket understreger det seriøse engagement i klimakampen.

Kilde: DK2020 KLIMAPLAN (2022)