Lemvig Kommune har vedtaget en ambitiøs klimahandlingsplan, der skal føre kommunen til CO2-neutralitet senest i 2050. Som en af de første 20 kommuner i DK2020-projektet har Lemvig forpligtet sig til at understøtte Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Planen blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 24. marts 2021 og efterfølgende godkendt af det internationale by-netværk C40 og tænketanken CONCITO (s. 1). Lemvig Kommune står over for en særlig klimaudfordring som udpræget produktionskommune. I 2018 udledte kommunen 492.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket er en betydelig reduktion fra 689.000 ton i 1990 (s. 3). Landbruget og arealanvendelse står for hele 63% af udledningerne med 310.000 ton, mens industrien bidrager med 21% svarende til 101.000 ton. Transport udgør 14% og forsyningssektoren kun 1,4%, da el- og varmeproduktionen allerede er omlagt til grøn energi (s. 4). Det der gør Lemvig Kommunes klimaudfordring unik er kombinationen af stor landbrugsproduktion, tung industri og en meget klimaudsat geografisk placering mellem Vesterhavet og Limfjorden. Kommunen producerer langt flere varer end befolkningen selv forbruger, hvilket giver en høj udledning per indbygger sammenlignet med andre danske kommuner. Samtidig har kommunen allerede en meget stor produktion af grøn energi fra vindmøller, der producerer omkring dobbelt så meget strøm som kommunen selv forbruger (s. 4). De mest betydningsfulde planlagte tiltag fokuserer på tre kerneområder. Inden for transport satses på elektrificering af personbiler og omstilling til Power-to-X teknologier for tung transport, hvilket skal reducere udledningen med 53.700 ton frem til 2050 (s. 5). Industrien skal energieffektiviseres og omstilles til grøn energi med en planlagt reduktion på 50.900 ton, hvor kommunen indgår partnerskaber med de to store industrivirksomheder. Landbrug og arealanvendelse skal bidrage med den største reduktion på 223.500 ton gennem skovrejsning af 1.250 hektar, forgasning af husdyrgødning og omlægning af 11.280 hektar fra korn til græsproduktion (s. 8-9). Planen erkender ærligt, at der vil være en betydelig manko på 86.500 ton CO2-ækvivalenter i 2050, primært fra landbrug og arealanvendelse, som ikke kan elimineres med nutidens teknologi. Denne manko skal kompenseres gennem CO2-fangst, som forventes etableret ved store koncentrerede kilder andre steder i Danmark (s. 10). Derudover står kommunen over for massive klimatilpasningsudfordringer med investeringer på over 3 milliarder kroner frem til 2028, herunder den kritiske indsnævring af Thyborøn Kanal til beskyttelse af Vestlige Limfjord (s. 13-14). Citilindrengelsen er en central del af strategien gennem partnerskaber med lokale aktører som Lemvigegnens Landboforening og de store industrivirksomheder. I skolesektoren gennemføres projektet 'Klima, Teknologi og os' støttet af A.P. Møller Fonden, mens Lemvig Gymnasium uddanner de første klimastudenter. Klimatorium fungerer som platform for borgerinddragelse gennem årlige klimamøder, herunder særlige børnemøder med deltagelse af over 4.000 børn fra hele landet (s. 24). Kommunen satser på, at den grønne omstilling ikke blot skal reducere udledninger, men også skabe nye arbejdspladser og bosætningsmuligheder gennem innovative projekter som klimaparkerne og den voksende off-shore industri i Thyborøn.

Kilde: DK2020-Klimahandlingsplan (2021)