Lolland Kommune har i årtier været en dansk frontløber inden for grøn omstilling, og med den nye klima- og energiplan 2020-2050 sætter kommunen endnu mere ambitiøse mål. Som en af de første DK2020-kommuner i Danmark forpligter Lolland sig til at reducere CO2-udledningen med 70 procent fra 1990 til 2030 og blive helt klimaneutral i 2050. Dette er ikke bare et symbolsk løfte - det er en nødvendighed for en kommune, der allerede mærker klimaforandringernes konsekvenser på kroppen gennem stigende vandstande og kraftigere storme. I 2017 udledte Lolland Kommune i alt 299.000 ton CO2, fordelt på tre hovedsektorer: landbrug (37%), energi (31%) og transport (28%) (s. 9). Denne fordeling afspejler kommunens særlige karakter som landbrugskommune med 77 procent landbrugsarealer og samtidig som energiproducent, der allerede i dag producerer 2,5 gange mere grøn strøm end kommunen selv forbruger. Det Àade, lavtliggende landskab med 68 kilometer beskyttelsesdiger gør Lolland til en af Danmarks mest sårbare kommuner for oversvømmelse - en udfordring der kun bliver større med klimaforandringerne. Det der gør Lollands klimaudfordring unik sammenlignet med andre danske kommuner er kombinationen af landbrugets store CO2-udledning, den ekstreme sårbarhed over for vandstandsstigninger og paradoksalt nok kommunens allerede stærke position som grøn energiproducent. Siden 1991, hvor verdens første havvindmøller blev opsat ved Vindeby, har Lolland bygget en imponerende portefølje af vedvarende energi. Samtidig har projekter som brintlandsbyen Vestenskov og Floating Power Plant-teknologien vist kommunens vilje til at teste nye grønne løsninger i fuld skala. De mest afgørende tiltag i planen fokuserer på tre områder. For det første skal den nye gasledning til Lolland kombineres med etablering af to biogasanlæg, hvilket vil gøre det muligt for Nordic Sugars sukkerfabrikker at skifte fra kul og olie til klimavenlig biogas. For det andet skal de cirka 4.000 tilbageværende oliefyr i boliger udskiftes til varmepumper gennem målrettede kampagner og rådgivning. For det tredje skal Nakskov by sikres mod fremtidens stormfloder gennem etablering af en højvandsport ved havnens indsejling - en investering der er kritisk nødvendig for at beskytte byens værdier. Planens største udfordring er også dens mest ærlige erkendelse: selv med alle de planlagte tiltag vil der i 2050 stadig være en CO2-udledning på 120.000 ton, hvoraf 70 procent kommer fra landbruget (s. 15). Kommunen erkender åbent, at de har begrænset indflydelse på landbrugssektorens udvikling, som primært reguleres gennem europæiske og nationale tiltag. Dette gab mellem ambition og realistiske handlemuligheder kræver fortsatte innovative løsninger og ikke mindst ændrede nationale rammebetingelser. For at inddrage borgere og lokale erhverv satser kommunen på konkrete partnerskaber som REn Energi Lolland (REEL) og Greater BIO-projektet, der samler kommuner, universiteter og virksomheder om praktiske løsninger. Borgerne involveres gennem borgermøder om klimatilpasning, energirådgivning via et dedikeret call-center, og interessentgrupper der samler alle dem, som er direkte berørt af oversvømmelsesrisikoen. Kommunen vil også udvide sin rolle som Klimakommune Plus, hvilket indebærer skrappere krav til egne indkøb og investeringer - en konkret måde at vise vejen for andre på.

Kilde: Klima- og energiplan 2020-2050 (2021)