Energi i Lyngby-Taarbæk Kommune
Udforsk vedvarende energidata og klimaplaner for Lyngby-Taarbæk Kommune. Se hvordan din kommune skrider frem mod en grøn energifremtid.
0.7%
Vedvarende energi
Andel af det samlede energiforbrug fra vedvarende kilder
336.9
Samlet forbrug (GWh)
Årligt elforbrug på tværs af alle sektorer
5.8
Vedvarende kapacitet (MW)
Samlet installeret sol- og vindkraftkapacitet
22,463
Estimerede husstande
Omtrentligt antal husstande baseret på privat forbrug
Klimahandlingsplan
Lyngby-Taarbæk Kommune har sat en ambitiøs klimadagsorden med målet om CO2-neutralitet senest i 2050 og en skærpet målsætning om 90% CO2-reduktion allerede i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet (s. 11). Denne nordsjællandske kommune på 56.088 indbyggere adskiller sig markant fra andre danske kommuner ved at være både et videnscenter med DTU og Science City Lyngby samt et af landets førende handelscentre med Lyngby Hovedgade og Lyngby Storcenter (s. 5). Kommunens samlede CO2-udledning var i 2018 på 256.510 ton, hvilket svarer til 4,62 ton per indbygger - betydeligt under det nationale gennemsnit på 8,3 ton (s. 9). Energisektoren dominerer udledningsbilledet med 71,5% af de samlede emissioner, primært fra elektricitet og naturgas, mens transportsektoren står for 22,4% (s. 9). De resterende sektorer - landbrug, kemiske processer, affald og spildevand - udgør tilsammen kun 6% af udledningen, hvilket gør Lyngby-Taarbæk til en typisk bykommune med begrænsede landbrugsaktiviteter. Det særlige ved Lyngby-Taarbæks klimaudfordring ligger i kommunens rolle som trafikalt knudepunkt, hvor Helsingørmotorvejen skærer igennem området, kombineret med en ressourcestærk befolkning der traditionelt har et højere forbrug og dermed CO2-fodaftryk (s. 5). Samtidig udgør det ældre fælleskloakerede system en klimatilpasningsudfordring, da kraftige regnskyl allerede i dag forårsager overløb til Mølleåen og Øresund (s. 5). Den mest omfattende klimaindsats bliver fjernvarmeudbygningen, hvor kommunen i samarbejde med Vestforbrænding planlægger at udvide fjernvarmenettet til 98% af alle husstande inden 2030 (s. 12). Vestforbrænding skal samtidig gøre fjernvarmen CO2-neutral gennem udfasning af naturgas, etablering af varmepumper og indfangning af CO2 fra affaldsforbrænding. Parallelt hermed satser kommunen på at udnytte lokal overskudsvarme fra blandt andet Mølleåværkets spildevandrensning. På transportsiden fokuseres der på at fremme cyklisme, kollektiv transport og eldrift, understøttet af den kommende letbane der åbner i 2025. Det største manko i klimaplanen er transportområdet, som kommunen ærligt erkender bliver "den store udfordring for at nå CO2-neutralitet i 2050" (s. 11). De sidste 5% CO2-reduktion vil kræve yderligere teknologiudvikling og nationale tiltag, som kommunen endnu ikke har konkrete løsninger på. Dette understreger den realitet, at selv ambitiøse kommuner som Lyngby-Taarbæk er afhængige af nationale rammer og teknologiske gennembrud for at nå deres klimamål. Borgere og virksomheder inddrages gennem konkrete tilbud som 50% tilskud til husgennemgang og energisparekampagner, mens erhvervslivet engageres gennem Science City Lyngby-partnerskabet (s. 7). Kommunen har også nedsat et §17.4 Opgaveudvalg med både politikere og erhvervsledere til at drive implementeringen fremad. Med sin kombination af vidensinstitutioner, engagerede borgere og stærkt erhvervsliv har Lyngby-Taarbæk gode forudsætninger for at blive en foregangskommune i den grønne omstilling.
Kilde: DK2020-Klimaplan (2022)
257K
Nuværende udledninger
4.62 ton CO2e Per indbygger
90%
Reduktionsmål 2030
Sektorfordeling
Energi
71.5%
Transport
22.4%
Landbrug
0.6%
Industri
2.8%
Affald og spildevand
2.6%
Flagskibsprojekter
Fjernvarmeudbygning til 98% af kommunen
I samarbejde med Vestforbrænding udrulles fjernvarme til 98% af alle husstande med målet om CO2-neutral fjernvarme i 2030
energi
Klimatilpasning af Lyngby Centrum (KALC)
Separatkloakering af oplandet og genskabelse af dele af den gamle fæstningskanal for at skabe afløb for regnvand
klimatilpasning
Kystsikringsprojekt i Taarbæk
Udvikling af løsninger der kan nedbringe erosions- og oversvømmelsesrisikoen og øge byens rekreative attraktivitet
klimatilpasning
Planlagte klimahandlinger
Konkrete tiltag fra kommunens klimahandlingsplan, organiseret efter sektor.
Energiforsyning
- •
Udvide fjernvarmenettet til størstedelen af borgerne i kommunen
- •
Lokal udnyttelse af overskudsvarme fra bl.a. Mølleåværket og solceller på store tagflader
- •
Mulighed for lagring af varme for at opbygge et fleksibelt varmesystem
- •
Kampagner og tiltag for at reducere energiforbruget i husholdninger, virksomheder og kommunens drift
Transport
- •
Få flere bilister over på cykler og/eller kollektiv trafik
- •
Flere elbusser og elbiler
- •
Stille flere parkeringspladser til delebiler og plads til ladestandere til rådighed
- •
Fra 2024 udelukkende indkøbe køretøjer drevet af grønne drivmidler
Kommunal drift
- •
Digital dataindsamling på kommunale bygninger skal lede til besparelser i bygningsdrift
- •
Fortsætte den løbende energirenovering på kommunale bygninger
- •
Etablere solceller på egne bygninger
- •
Affaldssortering i alle kommunale bygninger og arbejdspladser
Klimatilpasning
- •
Igangsætte et kystsikringsprojekt til sikring af Taarbæk
- •
Reducere overløbshyppigheden af opblandet spildevand
- •
Klimatilpasning af Lyngby Centrum (KALC)
- •
Kampagner for afkobling af regnvand på egen grund
Borgerinddragelse
- •
Borgere Inddrages i indsatsen for et mere ansvarligt forbrug
- •
Fortsat tilbud om 50% tilskud til husgennemgang for borgere, boligforeninger og virksomheder
- •
Informere om og opfordre til at etablere solceller hos borgere og virksomheder
Lokale karakteristika
Nøgleindustri: Vidensbyen og handelscentrum med Lyngby Hovedgade, Magasin og Lyngby Storcenter
DTU, Science City Lyngby, Vestforbrænding, Kommende letbane i 2025
Øresund, Dyrehave ved Klampenborg, Mølleåen, Taarbæk kyst
Ældre fælleskloakeret system, Ressourcestærke borgere med højere CO2-udledning, Trafikalt knudepunkt med Helsingørmotorvejen
Partnerskaber og alliancer
- •
Vestforbrænding
- •
Lyngby-Taarbæk Forsyning
- •
Biofos
- •
Science City Lyngby
- •
Movia
- •
Hovedstadens Letbane
- •
4K samarbejdet
- •
Gate21
- •
Energi på Tværs
Borgerinddragelse
- •
Borgermøder og workshops
- •
50% tilskud til husgennemgang
- •
Energisparekampagner
- •
Borgerinddragelse i kystsikring
- •
Kampagner for afkobling af regnvand
- •
Frivilligcentret og lokale foreninger
Klimarisici og tilpasning
17% mere nedbør på årsbasis, 80% flere skybrud (15 mm regn på 30 minutter), 33 gange hyppigere stormflodshændelser, Oversvømmelse fra havet i Taarbæk
Planlagte tiltag
- •
Ny Spildevandsplan baseret på opdaterede risikovurderinger
- •
Klimatilpasning af Lyngby Centrum (KALC) med separatkloakering
- •
Kystsikring i Taarbæk
- •
Lokale klimatilpasningsprojekter
- •
Forberedelse på fremtidige hedebølger
2030 mankoanalyse
Transportområdet er den store udfordring for at nå CO2-neutralitet i 2050, og det vurderes, at der i perioden 2030-2050 er behov for yderligere nationale og lokale tiltag og teknologiudvikling for at opnå de sidste 5% CO2-reduktion
Beregn dit energifællesskabs behov
25
Hjem
=
0.09
GWh årligt
Baseret på 3.500 kWh gennemsnitsforbrug
Energitype
Vind er konstant året rundt og kræver mindre areal, men byggetiden er længere end sol.
1 Wind Turbine