Middelfart Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive Danmarks førende klimakommune og være blandt de mest proaktive kommuner i arbejdet for at nå netto-nul udledning senest i 2050. Kommunen har siden sammenlægningen været frontrunner i den grønne omstilling, men erkender ærligt at den nuværende indsats ikke længere er tilstrækkelig. Som DK2020 kommune forpligter Middelfart sig nu til at vise vejen mod opfyldelse af Parisaftalen om maksimalt 2 graders global opvarmning. I 2017 udledte kommunen som geografisk område 311.800 ton drivhusgasser, svarende til 8,18 ton per borger (s. 12). Dette er allerede en markant reduktion på cirka 40 procent siden 1990, men transportområdet dominerer stadig med 42 procent af udledningerne, fulgt af energisektoren med 31 procent og natur og landbrug med 24 procent. Den høje transportandel skyldes blandt andet den tunge trafik på motorvejen gennem kommunen. Middelfart Kommunes særlige udfordring adskiller sig fra mange andre danske kommuner ved kombinationen af en betydelig industriel base, 600 landbrug hvoraf 150 drives med erhvervsmæssigt dyrehold, og beliggenheden ved Lillebælt med både muligheder og risici fra havstigning (s. 38). Samtidig har kommunen opbygget unikke styrkepositioner gennem TVIS fjernvarmesamarbejdet og det årlige Klimafolkemøde, som i 2020 fik national status. De mest impactfulde planlagte tiltag koncentrerer sig om udfasning af fossile brændsler, hvor kommunen vil eliminere 3.119 oliefyr og 4.665 naturgasfyr med en forventet reduktion på 30.000 ton CO2 senest i 2030 (s. 21-22). Dertil kommer et ambitiøst PtX-projekt gennem TVIS-samarbejdet, som alene kan reducere udledningen med 600.000 tons CO2, hvoraf Middelfart får andel i 24.000 ton. På naturområdet planlægges mindst 100 hektarer skovrejsning og udtagning af 100 hektarer lavbundsjorde, som tilsammen kan bidrage med 5.300 tons CO2-reduktion. Planen erkender dog ærligt en betydelig manko på 155.000 tons drivhusgasser i 2050, primært fra landbrug og transportsektoren (s. 52). Kommunen når med de nuværende tiltag kun 70 procents reduktion i forhold til 1990-niveau, ikke de nødvendige 100 procent for netto-nul. Udfordringen med tungtrafikken på motorvejen og de begrænsede nationale rammer for landbrugsregulering kræver løsninger, som kommunen ikke kan implementere alene. Borgerinddragelsen bygger på Middelfarts stærke tradition med det årlige Klimafolkemøde og 12 lokaludvalg, men udvides nu betydeligt. Alle foreninger, der modtager kommunale tilskud, skal fremover demonstrere klimatiltag i deres virke, og der etableres nye samarbejder om samkørsel, energirenovering og grønne madordninger. Kommunen anerkender samtidig, at mange af de vigtigste klimagevinster skabes af borgere og virksomheder uden kommunal medvirken - disse tæller stadig med i det geografiske klimaregnskab. Fremadrettet satser Middelfart på at blive testkommune for intelligente energisystemer og cirkulær økonomi, samtidig med at klimatilpasningsplanen opdateres i 2021 med nye data om havstigning og ekstremvejr. Med fire nye årsværk investeret i klimaarbejdet og systematisk indlejring af klima og bæredygtighed i alle politiske beslutninger, søger kommunen at bevise at ambitiøs klimapolitik og økonomisk udvikling kan gå hånd i hånd.

Kilde: DK2020 Klimaplan Middelfart Kommune (2020)