Morsø Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at blive klimaneutral senest i 2050, hvor der ikke skal udledes flere drivhusgasser end der optages på øen. Som et skridt på vejen skal udledningerne reduceres med mindst 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveau (s. 3). For denne ø-kommune med knap 20.000 indbyggere er klimaindsatsen ikke bare en miljømæssig nødvendighed, men også en økonomisk mulighed for at fastholde og udvikle lokale arbejdspladser i den grønne omstilling. I dag udleder Mors omkring 264.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, hvilket er et markant fald fra de 504.000 ton i 1990 (s. 14). Det betyder, at kommunen allerede har reduceret sine udledninger med 48 procent, primært takket være omstillingen af energisektoren til vedvarende energi. Men fordelingen af de resterende udledninger viser tydeligt, hvad der gør Mors' klimaudfordring særlig kompleks: hele 58 procent stammer fra landbruget, især dyrehold, mens transport tegner sig for 22 procent og energisektoren kun for 1 procent (s. 6-7). Det, der virkelig adskiller Mors fra andre danske kommuner, er den ekstreme landbrugsintensitet. Med 78 procent af arealet anvendt til landbrug hører Mors til blandt Danmarks mest landbrugsintensive kommuner (s. 31). Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at 98 procent af landbrugets klimaudledninger stammer fra dyrkning af kulstofrige organiske lavbundsjorde, som kun udgør 4 procent af det samlede landbrugsareal (s. 32). Denne særlige geologiske udfordring gør Mors' klimaindsats fundamentalt anderledes end i kommuner med almindelige mineraljorde. De tre mest omfattende planlagte tiltag afspejler øens særlige forhold. For det første skal fjernvarmenettet udbygges markant, og varmeforsyningen skal være CO2-neutral i 2030, hvilket kan spare 9.400 ton CO2-ækvivalenter (s. 20). For det andet skal 8 procent af de kulstofrige lavbundsjorde udtages af drift, og skovearealet skal fordobles, hvilket tilsammen kan reducere udledningerne med 9.700 ton (s. 30). For det tredje skal gylleudnyttelsen til biogas øges til 97 procent kombineret med opsamling af CO2 fra biogasanlæg, hvilket kan spare op til 51.200 ton CO2-ækvivalenter i 2050 (s. 37). Planens største udfordring er, at den ikke fuldt ud viser, hvordan 70 procents reduktionsmålet for 2030 skal nås. Mens planen indeholder mange konkrete tiltag, erkender kommunen ærligt, at det 'kræver et stærkt, tværsektorielt samarbejde og hjælp fra forskning og teknologiudvikling' (s. 3). Særligt inden for landbrugssektoren er kommunen afhængig af, at nye teknologier som metan-reducerende foder og præcisionslandbrug udvikles og implementeres hurtigere end forventet. For at involvere borgere og erhvervsliv har kommunen etableret Morsø Klimaråd med repræsentanter fra forsyningsvirksomheder, transport, landbrug og andre produktionsvirksomheder (s. 4). Alle børn og unge på Mors skal gennemgå klimaundervisning gennem det nye projekt 'Ophav Limfjorden - Læring i fjordkanten' (s. 58), og der tilbydes klimatjek til landbrugsbedrifter. Som Danmarks Skaldyrshovedstad arbejder kommunen også på at fremme klimavenlig fødevarekultur baseret på Limfjordens skaldyr, som er blandt de mest klimavenlige fødevarer overhaudt (s. 59). Mors' tilgang viser, hvordan en lille kommune kan bruge sine særlige lokale ressourcer og udfordringer som springbræt for en ambitiøs, men realistisk klimaindsats.

Kilde: Forslag til Klimahandlingsplan 2023 (2023)