Energi i Norddjurs Kommune
Udforsk vedvarende energidata og klimaplaner for Norddjurs Kommune. Se hvordan din kommune skrider frem mod en grøn energifremtid.
44.2%
Vedvarende energi
Andel af det samlede energiforbrug fra vedvarende kilder
272.9
Samlet forbrug (GWh)
Årligt elforbrug på tværs af alle sektorer
548.7
Vedvarende kapacitet (MW)
Samlet installeret sol- og vindkraftkapacitet
23,428
Estimerede husstande
Omtrentligt antal husstande baseret på privat forbrug
Klimahandlingsplan
Norddjurs Kommune har med klimaplanen "Sammen om et grønt Norddjurs" sat en ambitiøs kurs mod klimaneutralitet i 2050. Som landkommune med 64% af arealet anvendt til landbrug står Norddjurs overfor en særlig kompleks klimaudfordring, hvor den grønne omstilling skal balancere hensyn til fødevareproduktion, natur og lokale arbejdspladser. Kommunens tilslutning til DK2020-projektet forpligter til 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. I 2018 udledte Norddjurs Kommune 617.600 tons CO2, svarende til 16,2 tons per indbygger (s. 13). Landbruget dominerer fuldstændigt udledningsregnskabet med 59% af den samlede udledning fordelt på dyrehold (20%), planteavl (12%) og arealanvendelse (27%). Transport følger som næststørste udleder med 21%, mens energisektoren står for 18% (s. 14-15). Dette adskiller Norddjurs markant fra mere byprægede kommuner, hvor bygninger og transport typisk dominerer. Kommunens geografiske placering ved Kattegat og som en af landets tørreste kommuner skaber yderligere udfordringer. Stigende havvand og hyppigere stormfloder truer især Grenaa havn og Allingåbro, mens tørke påvirker både landbrug og vandforsyning. Samtidig giver den 337 kilometer lange kystlinje og store havvindpotentiale muligheder for vedvarende energi, der kan understøtte den grønne omstilling. De mest omfattende planlagte indsatser fokuserer på energisektoren med forventede reduktioner på 94.133 tons CO2 i 2030, primært gennem udfasning af oliefyr og etablering af sol- og vindenergi (s. 31). Inden for transport planlægges reduktioner på 29.887 tons gennem omstilling til elbiler og forbedret kollektiv transport, mens landbruget skal bidrage med 39.638 tons gennem skovrejsning, vådområder og ny teknologi (s. 33-37). Projekt "Grenaa - Næse for vand" kombinerer klimasikring med byudvikling og viser, hvordan klimatilpasning kan skabe værdi for lokalsamfundet. Selvom klimaplanen rummer omfattende handlinger, erkender kommunen ærligt, at der stadig mangler 105.450 tons CO2-reduktion i 2030 for at nå 70%-målet (s. 46). Især landbruget og tung transport udgør uløste udfordringer, hvor teknologiske gennembrud og nationale rammebetingelser er afgørende. Mankoen på hele 301.300 tons i 2050 understreger, at klimaneutralitet kræver løsninger, der endnu ikke eksisterer eller er modne. Borgere og erhvervsliv inddrages gennem konkrete initiativer som kommunens klimabus, der har skabt dialog om klimaudfordringer på tværs af kommunen. Partnerskabsaftalen med Djurslands Landboforening skal sikre landbrugets aktive deltagelse i omstillingen, mens samarbejdet med forsyningsselskaber AquaDjurs og Reno Djurs understøtter både klimatilpasning og cirkulær økonomi. Gennem denne fælles indsats arbejder Norddjurs mod en fremtid, hvor kommunen både bidrager til den globale klimaindsats og forbliver en attraktiv landkommune med levedygtige lokalsamfund.
Kilde: Sammen om et grønt Norddjurs (2023)
618K
Nuværende udledninger
16.2 ton CO2e Per indbygger
70%
Reduktionsmål 2030
Sektorfordeling
Energi
18%
Transport
21%
Landbrug
59%
Industri
1%
Affald og spildevand
1%
Flagskibsprojekter
Grenaa - Næse for vand
Klimasikring og udvikling af Grenaa havn mod oversvømmelser
Klimatilpasning
Allingåbro byfornyelse og klimasikring
Sikring af diger, kritiske veje og projekt Lunden mod stormflod
Klimatilpasning
Planlagte klimahandlinger
Konkrete tiltag fra kommunens klimahandlingsplan, organiseret efter sektor.
Energiforsyning
- •
Udfasning af oliefyr til fjernvarme eller varmepumpe
- •
Etablering af solcelleparker og vindmøller
- •
Omstilling til elbiler og udbygning af ladeinfrastruktur
- •
Skovrejsning og vådområdeprojekter
- •
Klimasikring af Grenaa havn og Allingåbro
Lokale karakteristika
Nøgleindustri: Landbrug
21,2% skovareal, Grenaa Havn, Offshore vindenergi potentiale
Kattegat kystlinje, Randers Fjord, Sangstrup Klit, Anholt
64% af arealet er landbrugsjord, Tørreste tredjedel af landets kommuner, Mange pendlere med lange transportafstande
Partnerskaber og alliancer
- •
Djurslands Landboforening
- •
AquaDjurs og Reno Djurs
- •
Forsyningsselskaber
- •
Business Region Aarhus
- •
Erhvervshus Midtjylland
Borgerinddragelse
- •
Klimabus som mobilt mødested
- •
Projekt Vanebrud for klimaet på uddannelsesinstitutioner
- •
Grønt Råd som rådgivende forum
- •
Dialog med borgere og foreninger
Klimarisici og tilpasning
Stigende havvandstand og stormfloder, Øget nedbør og ekstremregn, Tørke og hedebølger, Vindpåvirkning
Planlagte tiltag
- •
Klimasikring af Grenaa havn gennem projekt Næse for vand
- •
Sikring af diger og kritiske veje ved Allingåbro
- •
Udarbejdelse af kyststrategi
- •
Håndtering af regnvand i lokalplanlægning
2030 mankoanalyse
105,450 ton CO2e resterende manko til 2030-målet
Ny teknologi og partnerskaber
Beregn dit energifællesskabs behov
25
Hjem
=
0.09
GWh årligt
Baseret på 3.500 kWh gennemsnitsforbrug
Energitype
Vind er konstant året rundt og kræver mindre areal, men byggetiden er længere end sol.
1 Wind Turbine