Odense Kommune har sat sig et af Danmarks mest ambitiøse klimamål: at være helt klimaneutral allerede i 2030 - tyve år tidligere end det nationale mål. Dette mål blev politisk vedtaget i 2020 og understøttes nu af en omfattende handlingsplan, der skal transformere Danmarks tredjestørste by til et klimaneutralt fyrtårn for resten af landet. Udgangspunktet for Odenses klimaindsats er både udfordrende og lovende. I 1990 udledte kommunen omkring 2,5 millioner tons CO2, men denne udledning er allerede halveret til 903.000 tons i 2023 (s. 7). Energisektoren dominerer fortsat klimaregnskabet med 61% af udledningerne, mens transport står for 30%, landbrug for 5% og affald/spildevand for 4% (s. 7). Det særlige ved Odense er byens ekstraordinært høje tilslutning til fjernvarme på 95% - den højeste i Danmark - hvilket både skaber muligheder og udfordringer i den grønne omstilling. Odenses klimaprofil adskiller sig markant fra andre danske storbyer på flere områder. Byens tætte kobling til Fjernvarme Fyn gør energiomstillingen både mere koncentreret og mere kompleks end i kommuner med spredt energiforsyning. Samtidig forventer kommunen en stigning i antallet af personbiler fra 80.000 til 98.000 frem mod 2030 (s. 31), hvilket skaber et særligt pres på transportsektoren. Odense Fjord udgør desuden et unikt naturaktiv, der både skal beskyttes og kan bidrage til CO2-optag gennem ålegræs-projekter. De mest transformative tiltag i klimaplanen fokuserer på tre gennemgribende forandringer. For det første etablering af CO2-fangst ved Fjernvarme Fyn, som alene skal indfange 280.000 tons CO2 årligt og dermed blive planens største enkelttiltag (s. 20). For det andet implementering af en radikal grøn mobilitetsplan, der blandt andet sænker hastighedsgrænserne til 30 km/t på hele vejnettet indenfor Ring 2 og investerer massivt i kollektiv transport for at reducere transportudledningerne med 94.000 tons årligt (s. 33). For det tredje en omfattende naturbaseret strategi, hvor kommunen vil fordoble sit skov- og naturareal fra 2009 til 2030 gennem etablering af 3.500 hektar ny skov og udtagning af landbrugsjord (s. 50). Klimaplanen er ærlig om de betydelige udfordringer, der stadig skal løses. Selvom kommunen har identificeret konkrete reduktioner på energi- og transportområdet, mangler der stadig præcise beregninger af, om de planlagte tiltag samlet set bringer Odense helt i mål med klimaneutralitet. Planen erkender også, at mange teknologier som CO2-fangst stadig er under udvikling, og at markedsforholdene kan ændre sig markant frem til 2030. Desuden vil mange af de mest indgribende tiltag - som omfattende hastighedsnedsættelser og omlægning af bymidten - kræve betydelig opbakning fra borgerne for at lykkes. For at sikre bred opbakning har Odense Kommune etableret Odense Klimapartnerskab sammen med store lokale aktører som Syddansk Universitet, Universal Robots og Fjernvarme Fyn (s. 76). Samtidig oprettes lokale borgerklimaråd i hele kommunen for at sikre, at klimaindsatsen forankres i lokalsamfundene. Kommunen satser også på strategiske samarbejder med børne- og sundhedsområdet for at vise, hvordan klimatiltag kan skabe flere gevinster samtidig. Med denne kombination af teknologiske gennembrud, regulatoriske ændringer og borgerengagement håber Odense at demonstrere, at klimaneutralitet i 2030 ikke bare er en politisk vision, men en opnåelig realitet for en moderne dansk storby.

Kilde: Klimahandleplan 2025 (2025)