Randers Kommune står ved et klimamæssigt vendepunkt, hvor ambitiøse mål møder den barske realitet af en kommune præget af landbrug, transport og industri. Som en af de første 20 danske kommuner i DK2020-projektet har Randers forpligtet sig til at blive klimaneutral senest i 2050, med et dristig delmål om 70 procent reduktion af drivhusgasser allerede i 2030 sammenlignet med 1990 (s. 9). Det er en målsætning, der kræver en helt anden tilgang end tidligere, for udfordringen er vokset betydeligt siden kommunens sidste klimaplan. Den opdaterede opgørelse af kommunens drivhusgasudledning afslører et mere komplekst billede end tidligere antaget. Hvor man i 2017 estimerede udledningen til omkring 505.000 ton årligt, viser nye beregninger, at der faktisk udledes 727.410 ton CO2-ækvivalenter i 2018 (s. 9). Denne stigning på 44 procent skyldes ikke en forværring, men derimod en mere præcis kortlægning, hvor udledninger fra dyrehold og arealanvendelse nu er medregnet. Landbrug og arealanvendelse står samlet for hele 49 procent af udledningerne, mens transport tegner sig for 36 procent (s. 21). Det placerer Randers i en særlig situation sammenlignet med andre danske kommuner, hvor disse sektorer fylder mindre. Randers Kommunes industrihistorie og geografiske placering giver både særlige udfordringer og unikke muligheder. Efter lukningen af Scandia i 2017 er området ikke længere domineret af tung industri, men plast-, glas- og betonindustrien beskæftiger stadig omkring en femtedel af de industriansatte (s. 24). Samtidig pendler 37 procent af kommunens arbejdsstyrke til job i andre kommuner, primært Aarhus (s. 22), hvilket skaber et betydeligt transportaftryk. På den positive side har kommunen allerede høstet store gevinster fra VERDOs omstilling fra kul til biomasse, der alene reducerer udledningen med anslået 200.000 ton CO2 årligt (s. 23). Klimaplanens mest markante indsatser koncentrerer sig om de områder med størst udledning. Skovrejsning står centralt med målet om at etablere 3.000 hektar ny skov inden 2030, hvilket vil binde 37.500 ton CO2 årligt (s. 10). Det kræver en tredobling af det nuværende plantningstempo og kommunal investering i en skovpulje på 5,5 millioner kroner årligt (s. 49). På transportområdet satses der massivt på elektrificering, med målet om at 25 procent af alle personbiler skal være eldrevne i 2030 (s. 10), understøttet af en ambitiøs udbygning af ladeinfrastruktur. Endelig skal alle kraftvarmeværker være helt fossilfrie i 2030, hvor biomasse ses som en overgangsløsning mod elektrificering af varmeforsyningen (s. 55). Den største udfordring er dog det åbenlyse manko i planen. Selv hvis alle tiltag realiseres, vil Randers kun nå en 60 procent reduktion i 2030 frem for de nødvendige 70 procent, med et underskud på 152.000 ton CO2 (s. 36). I 2050 mangler der stadig 309.000 ton for at nå klimaneutralitet. Landbrug og arealanvendelse udgør 53 procent af dette manko, transport 39 procent (s. 37). Kommunen erkender ærligt, at de kun når halvvejs i mål med nutidens teknologier og virkemidler, og at der er behov for teknologiske gennembrud som Power-to-X og styrket national lovgivning. Samarbejde og partnerskaber er derfor blevet planens rygrad frem for kommunale soloindsa tser. Klimaligaen fungerer som paraply for en bred vifte af lokale aktører - fra Danish Crown og Arla til landbrugsorganisationer og borgerinitiativer (s. 7). Gennem tværgående task forces og struktureret dialog med erhvervslivet søger kommunen at mobilisere de ressourcer og den innovation, som kun kan skabes i fællesskab. På den måde bliver Klimaplan 2050 ikke blot en kommunal handlingsplan, men et katalysator for en regional grøn bevægelse, hvor Randers bruger sin position som knudepunkt i Østjylland til at samle kræfterne om den fælles klimaudfordring.

Kilde: Klimaplan 2050 (2021)