Rebild Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at blive klimaneutral inden 2050 gennem deltagelse i det nationale DK2020-projekt. Med Vores Klimaplan, vedtaget som led i kommunens markante gearskifte i klimaindsatsen, sigter kommunen mod en 60% reduktion af drivhusgasudledningerne allerede i 2030 - et mål der afspejler kommunens proaktive tilgang til klimahandling selvom det ligger under det nationale 70% mål. Udgangspunktet er en betydelig klimaudfordring. I 2018 udledte Rebild Kommune 594.628 ton CO2, hvilket svarer til cirka 20 ton per indbygger (s. 12) - det dobbelte af det danske gennemsnit. Denne høje udledning stammer primært fra tre sektorer: dyrehold (31%), arealanvendelse (28%) og planteavl (14%), der tilsammen udgør 73% af de samlede udledninger (s. 29). Transport bidrager med yderligere 17%, mens energisektoren kun står for 8% efter omfattende omstillinger gennem årerne. Det der gør Rebild Kommunes klimaudfordring særligt kompleks, er den dominerende rolle som landbrugskommune med omkring 500 landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og hele 7.280 hektar kulstofrige lavbundsjorde (s. 32). Heraf er 5.080 hektar drænede og dyrkes, hvilket skaber betydelige udledninger når kulstofindholdet frigives. Samtidig præger høj pendling kommunen - borgerne kører i gennemsnit 29,8 km til arbejde, og gennemfartstrafikken på motorvej E45 skaber yderligere transportudledninger som kommunen har begrænset indflydelse på. De mest effektfulde planlagte indsatser fokuserer derfor naturligt på kommunens største udledningsområder. Vådlægning og ekstensivering af lavbundsarealer kan reducere udledningerne med over 12 ton CO2 per hektar årligt, mens skovrejsning på landbrugsarealer kan bidrage med optag på over 7 ton CO2 per hektar (s. 33). Bioforgasning af gylle repræsenterer et stort uudnyttet potentiale, da kun 2% af kvæggyllen og 7% af svinegyllen i dag sendes til biogas. På energisiden fortsættes udbygningen med vedvarende energi gennem nye solcelleanlæg og understøttelse af fjernvarmeudvidelse. Der er dog væsentlige udfordringer som endnu ikke er fuldt løst. Kommunen har begrænset myndighedsansvar over landbrugets udledninger, og mange af de mest effektive reduktioner kræver frivilligt samarbejde med private lodsejere. Mankoen mellem planlagte indsatser og klimamålene skal løbende mindskes gennem identificering af nye tiltag, men vejen til målet er endnu ikke fuldt kortlagt. Central for kommunens tilgang er den brede borgerinddragelse gennem Klima Rebild, som har et årligt budget på 200.000 kr. til klimaaktiviteter og de årlige klimauger i uge 11 og 12 (s. 21). Her mødes borgere, virksomheder og foreninger om konkrete klimahandlinger, fra kvashegn til elbiler. Business Rebild fokuserer fra 2023 specifikt på bæredygtig erhvervsudvikling, mens Det Grønne Råd sikrer balance mellem naturens beskyttere og benyttere. Gennem denne brede tilgang bygger Rebild Kommune på sin stærke tradition for samarbejde og foreningsliv som fundament for den grønne omstilling.

Kilde: Vores Klimaplan (2022)