Ringkøbing-Skjern Kommune har sat sig ambitiøse klimamål, der rækker langt ud over, hvad de fleste danske kommuner forpligter sig til. Med visionen om at være "Naturens Rige" også i fremtiden, sigter kommunen mod 70 procent CO2-reduktion inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, og at blive et 100 procent fossilfrit område allerede i 2040. Den endelige målsætning er CO2-neutralitet i 2050, hvilket kræver en fundamental omstilling af alle sektorer i kommunen. Det særligt udfordrende ved Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaarbejde er kommunens store geografiske udstrækning og dominerende landbrugssektor. Hvor mange danske kommuner primært skal tackle udledninger fra transport og bygningstypisk energiforbrug, står denne kommune overfor den komplekse opgave at reducere landbrugets udledninger med 55-65 procent inden 2030. Dette kræver innovative løsninger som bioforgasning af 100 procent af gyllepotentialet og udbringning af biokul på 3.200 hektar landbrugsjord inden 2030. Kommunens geografiske placering ved Vesterhavet giver både muligheder og udfordringer. På den ene side har området fremragende potentiale for vedvarende energi fra vind og sol, og kommunen planlægger at blive mere end 100 procent selvforsynende med vedvarende energi allerede i 2024. På den anden side skaber klimaforandringerne særlige risici med vand "fra alle sider" - både fra ekstremregn, grundvandsstigning og havvandspåvirkning langs kysten. De mest ambitiøse indsatser i planen fokuserer på skovrejsning og kulstofbinding. Kommunen vil øge skovarealet med hele 2.600 hektar inden 2030 og 5.600 hektar inden 2050, samtidig med at 5.700 hektar lavbundsjord skal udtages og vådlægges inden 2030. Parallelt hermed skal transportområdet revolutioneres med målsætning om 10.000 elbiler i kommunen inden 2030 og komplet udfasning af olie- og gasfyr senest samme år. Den største udfordring i planen er imidlertid manglen på konkrete beregninger af, hvor store CO2-reduktioner de enkelte tiltag vil give, og hvordan kommunen præcist når 70 procents-målet. Mens handlingsplanen er rig på konkrete projekter - fra biogasanlæg til energilaboratorier - mangler den detaljeret kvantificering af den samlede klimaeffekt. Dette gør det vanskeligt at vurdere, om de planlagte tiltag faktisk er tilstrækkelige. For at lykkes med den grønne omstilling satser kommunen massivt på partnerskaber med lokale aktører. Samarbejdet med Destination Vesterhavet skal sikre bæredygtig turisme, mens partnerskaber med Handelsrådet og Erhvervsrådet skal drive erhvervslivets fossilfrie omstilling. Borgerne inddrages gennem kampagner for klimavenlig livsstil og støtte til "handlekraftige fællesskaber", der kan skabe lokal værdi samtidig med klimareduktioner. Kommunen anerkender åbent, at målsætningerne kun kan nås gennem tæt samarbejde med alle lokale interessenter og de rette nationale rammebetingelser.

Kilde: Klimapolitik (2023-2026)