Rødovre Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 og opnå netto-nuludledning i 2050. Som en tæt bebygget bykommune på blot 12,1 kvadratkilometer uden landbrug eller skovbrug står Rødovre over for unikke klimaudfordringer, der kræver innovative løsninger tilpasset bylivets særlige vilkår. I dag udleder Rødovre Kommune 140.000 ton CO2e årligt, svarende til 3,6 ton per indbygger. Den største udfordring ligger i energi- og transportsektorerne, som tilsammen står for 61 procent af den samlede udledning. Elektricitet bidrager med 29 procent, mens transport udgør 32 procent af udledningerne. Kommunens varmeforsyning, der i dag dækker 51 procent af opvarmningsbehovet gennem fjernvarme, repræsenterer yderligere 32 procent af CO2-udledningen. Rødovres klimaudfordring adskiller sig markant fra andre danske kommuner. Som gennemfartskommune med Motorring 3 og flere store gennemskærende veje oplever Rødovre betydelig transit-trafik, der påvirker den lokale luftkvalitet og CO2-regnskabet. Samtidig består næsten halvdelen af boligmassen af almene boliger, hvilket skaber særlige muligheder for koordinerede energirenoveringer og klimatilpasningsprojekter. Kommunens kompakte størrelse og høje befolkningstæthed betyder også, at næsten alle grønne arealer er private, hvilket gør borgernes og boligselskabernes engagement afgørende for klimamålene. De mest impactfulde planlagte indsatser fokuserer på en fuld udbygning af fjernvarmenettet inden 2030, hvor kommunen forventer en tilslutning på 50 procent. Projektet skal fortrænge omkring 20.000 ton CO2 årligt og understøttes af nye tiltag som fjernvarme på abonnement og reducerede tilslutningsbidrag. Samtidig satser kommunen massivt på grøn transport gennem en ambitiøs strategi for elladestandere og en fordobling af cykelandelen på ture under fem kilometer fra 20 til 40 procent. Det planlagte BRT-projekt vil skabe hurtig busforbindelse i eget tracé gennem kommunen og styrke den kollektive transport som alternativ til bilkørsel. Den største udfordring består i transportsektorens fortsatte vækst. Selvom kommunen implementerer omfattende tiltag for grøn mobilitet, forventes transport at blive den dominerende CO2-kilde i 2030 på grund af stigende pendling og gennemkørsel. Kommunen erkender, at den er afhængig af nationale beslutninger om køretøjsstandarder og infrastrukturinvesteringer for at løse denne udfordring fuldt ud. Derudover kræver klimatilpasningsprojekterne løbende koordination med nabokommmuner, især omkring Harrestrup Å-samarbejdet. Borger- og erhvervsinddragelsen bygger på Rødovres tradition for stærke fællesskaber gennem et 16-medlemmer stort Klimaudvalg med repræsentanter fra borgere, virksomheder og foreninger. Kommunen vil etablere partnerskaber med centrale aktører som Rødovre Centrum og boligselskaberne, mens nye initiativer som energivejledning til private boliger og biodiversitetseksperter i private haver skal engagere borgerne direkte i den grønne omstilling.

Kilde: Klimahandlingsplan (2022)