Roskilde Kommune har sat sig et af Danmarks mest ambitiøse klimamål: at være CO2-neutral som geografisk område allerede i 2040 - ti år før det nationale mål. Dette mål afspejler kommunens rolle som innovativ vækstkommune med stærke vidensinstitutioner som DTU Risø og RUC, samt en tradition for at gå forrest i den grønne omstilling. I dag udleder Roskilde Kommune 334.000 ton CO2 årligt, svarende til 3,7 ton pr. borgер (s. 7). Udledningerne fordeler sig med energi og varme som den største kilde (47% eller 159.000 ton), efterfulgt af transport og mobilitet (35% eller 118.000 ton), landbrug og areal (12% eller 41.000 ton), og øvrige kilder (5% eller 16.000 ton). Denne fordeling placerer Roskilde som en typisk pendlerkommune, hvor borgernes daglige transport på gennemsnitligt 22,3 km skaber betydelige udfordringer. Roskildes klimaudfordring adskiller sig markant fra andre danske kommuner på flere områder. Som trafikalt knudepunkt på Sjælland med motorvej- og togforbindelser oplever kommunen et stigende bilejerskab, især efter Corona-pandemien, hvilket har gjort det svært at knække udledningskurven på transportområdet. Samtidig rummer kommunen knap 600 hektar lavbundsjord, der på trods af sit beskedne areal står for hele 44% af landbrugsudledningerne (s. 18). Denne særlige jordtype, der konstant afgasser CO2 når den er drænet, kræver målrettede løsninger gennem vådlægning. De mest omfattende planlagte indsatser fokuserer på tre kerneområder. Inden for energi skal der etableres mere end 150 MW vedvarende energiproduktion inden 2030, kombineret med en massiv udrulning af fjernvarme til over 7.000 husstande i samarbejde med Fors. På transportområdet har kommunen som første i landet elektrificeret alle buslinjer, og arbejder nu på at begrænse væksten i personbilismen med 5% i 2030 og 10% i 2040 gennem bedre kollektiv transport og cykelfremmende tiltag. Inden for landbrug og areal er målet at udtage 90% af lavbundsjorderne og etablere 1.000 hektar ny skov inden 2040. Kommunen erkender åbent flere uløste udfordringer. En afgørende forudsætning for at nå klimamålet er, at Danmarks ambitiøse planer for CO2-fangst (CCS) lykkes, hvilket vil bidrage med en 'negativ' udledning på 53.000 ton i 2040 (s. 6). På transportområdet kæmper kommunen stadig med at vende udviklingen, da bilejerskabet fortsætter med at stige. Derudover introducerer planen et helt nyt fokusområde - scope 3-udledninger fra forbrug - hvor kommunen endnu mangler præcise måleredskaber og beregningsmetoder. For at involvere borgere og lokale aktører har Roskilde gennemført omfattende inddragelsesprocesser. Et borgerting med 36 borgere har udviklet 41 konkrete anbefalinger til transportområdet, mens konferencer for energi og landbrug har samlet over 60 professionelle aktører. Kommunens Klimafond støtter lokale initiativer som Grønt Omstillingsforbunds kampagne 'Roskilde Spiser Grønt', og partnerskaber med lokale virksomheder gennem Corolab og Gate 21 sikrer, at den private sektor inddrages aktivt. Med denne kombination af ambitiøse mål, konkrete handlinger og bred lokal forankring er Roskilde på vej mod at blive Danmarks første CO2-neutrale kommune.

Kilde: Klimaplan 2024 (2024)