Samsø Kommune har vedtaget en af Danmarks mest ambitiøse klimahandlingsplaner med målet om at blive en klimaneutral ø inden 2050. Dette bygger videre på øens unikke position som verdens første vedvarende energi-ø, en status opnået allerede i 2004 gennem lokalt ejerskab af vindmøller og biomassefyret fjernvarme. I dag udleder Samsø 46.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, svarende til 3,8 ton per indbygger (s. 5). Det overraskende ved denne opgørelse er, at transport og landbrug dominerer fuldstændigt - færgerne til Kalundborg og Hou alene står for 12.000 ton, mens landbrugets emission af metan og lattergas bidrager med 20.000 ton (s. 5). Selvom øen producerer fire gange mere grøn strøm end den bruger, betyder den nye opgørelsesmetode, der inkluderer alle drivhusgasser, at Samsø ikke længere kan kalde sig CO2-neutral. Det der gør Samsøs klimaudfordring helt særlig er kombinationen af tung færgetrafik og intensivt landbrug på en relativt lille ø. Som fødevareproducerende landbrugskommune eksporterer Samsø mad til byerne, hvilket betyder, at øen aldrig kan nå helt i nul med den nuværende opgørelsesmetode, der fokuserer på produktionssted frem for forbrug. Hertil kommer øens afhængighed af færgeforbindelser, der transporterer både borgere, turister og alle varer til og fra øen. De tre mest afgørende tiltag i planen er etablering af et biogasanlæg til færgedrift, udtagning af 600 hektar landbrugsjord til anden anvendelse, og en massiv satsning på elektrificering af transport. Biogasanlægget alene kan reducere emissionerne med over 11.000 ton ved at forsyne begge bilfærger med lokalt produceret biogas (s. 13). Samtidig behandler anlægget al gylle på øen, hvilket reducerer metanemissionerne fra husdyrproduktionen. Udtagningen af landbrugsjord til skov, vådområder eller solceller kan bidrage med yderligere 3.000 ton reduktion, men kræver frivillige aftaler med landmændene. Planens største udfordring er det såkaldte 'manko' på 12.000 ton i 2050, som primært stammer fra landbrugets fortsatte fødevareproduktion (s. 11). Her erkender kommunen ærligt, at der endnu ikke findes tilstrækkelige teknologiske løsninger til at eliminere alle emissioner fra et fødevareproducerende landbrug. Dette kræver fremtidige gennembrud inden for landbrugsteknologi eller ændrede nationale rammebetingelser. Borgerne og erhvervslivet inddrages gennem arbejdsgrupper for hvert indsatsområde, og kommunen bygger på øens stærke tradition for lokalt ejerskab og fællesskabsløsninger. Samsø Energiakademi spiller en central rolle som facilitator, mens landboforeningen er nøglepartner for de omfattende ændringer i landbrugssektoren. Planen opdateres årligt og revideres grundigt hvert fjerde år parallelt med kommuneplanlægningen, hvilket sikrer løbende tilpasning til nye teknologier og ændrede rammebetingelser.

Kilde: Samsø Klimahandlingsplan 2020 (2020)