Silkeborg Kommune har sat en ambitiøs kurs mod CO2-neutralitet allerede i 2045 - fem år før det nationale mål. Som en af 95 kommuner i DK2020-samarbejdet har kommunen forpligtet sig til at leve op til Parisaftalens målsætninger, men med en lokal ambition der går længere end de fleste andre danske kommuner. Denne tidlige målsætning afspejler både kommunens allerede igangsatte grønne omstilling og erkendelsen af, at klimaforandringerne kræver handling nu. I 2020 udledte Silkeborg Kommune i alt 783.900 tons CO2, hvilket er en reduktion på 30 procent siden 1990. Dette svarer til 8,3 tons CO2 per indbygger, som skal reduceres til 3,3 tons i 2030. Udledningerne fordeler sig med energisektoren som den største bidragyder på 29 procent, efterfulgt af transport på 27 procent og landbrug på 23 procent. De resterende udledninger kommer fra industri, affald og spildevand. Silkeborg Kommunes klimaudfordring er særligt præget af geografien omkring Gudenåen og det omfattende landbrugserhverv. Kommunen har allerede investeret i verdens største solvarmeanlæg og udarbejdet en ambitiøs helhedsplan for Gudenåen på tværs af nabokommunerne. Men netop vandløbets tilstedeværelse skaber også unikke klimatilpasningsudfordringer med stigende risiko for oversvømmelser og problemer med terrænnært grundvand, især i den nordlige del af kommunen. De mest omfattende reduktioner skal ske inden for energisektoren, hvor kommunen planlægger at reducere udledningerne med omkring 250.000 tons CO2 frem mod 2030. Dette indebærer en massiv udbygning af fjernvarmenettet, udfasning af gas i varmeproduktionen og etablering af betydelig mere lokal vedvarende energi som solceller, vindmøller og biogas. Samtidig skal landbruget bidrage med 115.000 tons CO2-reduktion gennem udnyttelse af gødningspotentialet til biogas og nye samarbejdsaftaler med landbrugserhvervet. Trods de ambitiøse planer mangler kommunen stadig at identificere løsninger for yderligere 475.000 tons CO2 for at nå 75 procent reduktion i 2030. Særligt transportområdet, som forventes at udgøre halvdelen af alle udledninger i 2030, kræver både teknologiske gennembrud og adfærdsændringer, som kommunen kun delvist kan påvirke. Landbrugsområdet forbliver også udfordrende, da mange løsninger afhænger af nationale aftaler og teknologiudvikling. For at inddrage borgere og erhverv har Silkeborg Kommune nedsat et klimahandlingsudvalg, der udvikler en borgernes klimaplan med fokus på energi og bolig, transport samt fødevarer. Gennem initiativer som genbrugsfestivalen 'Skraldival' og kommende samarbejdsaftaler med landbruget søger kommunen at skabe bred lokal forankring af klimaindsatsen. Samtidig går kommunen selv forrest som virksomhed med målet om CO2-neutralitet allerede i 2025 gennem udskiftning af 250 køretøjer til el og omfattende energioptimeringer.

Kilde: Klimaplan 2045 (2023)