Skanderborg Kommune har sat ambitiøse klimamål med sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030 og opnå komplet klimaneutralitet i 2050. Denne klimaplan, som matcher målene i Parisaftalen, er udviklet i tæt samarbejde med lokale aktører fra landbruget, forsyningsvirksomheder, erhvervsliv og lokalsamfund. Kommunen er del af DK2020-klimafællesskabet sammen med 95 andre danske kommuner, hvilket giver mulighed for at trække på fælles erfaringer i den grønne omstilling. I 2018 udledte Skanderborg Kommune 417.000 ton CO2e, svarende til syv ton per indbygger (s. 6). Transporten står for den største andel med 40 procent af udledningerne, hvoraf privatbilismen tegner sig for godt halvdelen. Energisektoren udgør 34 procent, primært fra el produceret på fossile energikilder og olie- og naturgasfyr. Landbrug og arealanvendelse bidrager med 21 procent, mens de resterende 5 procent stammer fra affald og spildevand (s. 6-7). Kommunen ligger faktisk under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midt, hvilket giver et godt udgangspunkt for den videre indsats. Skanderborgområdet har nogle særlige karakteristika, der påvirker klimaarbejdet. Kommunen ligger i top-4 blandt danske kommuner når det kommer til bilejerskab, og hele 30 procent af familierne har to eller flere biler (s. 15). Dette gør transportområdet til en særlig udfordring. Til gengæld dækker landbruget kun halvdelen af kommunens areal - ti procentpoint mindre end landsgennemsnittet - mens kommunen har 21 procent skov og er derfor tæt på den nationale målsætning om minimum 25 procent skovdækning. De store skove og søer samt Gudenåen giver kommunen gode naturlige forudsætninger for både kulstoflagring og klimatilpasning. De mest centrale indsatser fokuserer på tre hovedområder. Inden for energi skal kommunen producere grøn el svarende til 100 procent af forbruget i 2030 og udfase alle fossile brændsler til rumvarme. På transportområdet er målet, at 50 procent af alle private køretøjer skal være elbiler i 2030, samtidig med at den private bilkørsel reduceres med 10 procent gennem bedre kollektiv transport og cykling. Inden for landbrug og arealer skal der udtages 600 hektar lavbundsjorde og rejses 300 hektar ny skov inden 2030, mens alle større landbrugsbedrifter skal anvende klimaregnskaber. Politikerne erkender ærligt, at der fortsat vil være en manko på 17 procentpoint i 2050, svarende til godt 101.000 tons CO2e, som skal reduceres gennem nye teknologier og tiltag efter 2030 (s. 6). Den stigende befolkning - kommunen forventes at runde 70.000 borgere frem mod 2030 - gør opgaven endnu mere udfordrende, da flere indbyggere typisk betyder øget energiforbrug, transport og ressourceforbrug. Særligt den tunge transport mangler stadig gode teknologiske løsninger. Borger- og erhvervsengagement er centralt i kommunens tilgang. Der etableres klimapuljer for borgere og virksomheder, familiens klimatopmøder afholdes i lokalsamfundene, og kommunens folkeskoler skal integrere grøn dannelse i undervisningen. Lokale succeser som Skanderborg Bryghus, der bruger overskudsvarme fra Renosyd, og Smukfest, der har opnået 80 procent genanvendelsesgrad, viser, at det lokale erhvervsliv allerede er i gang med den grønne omstilling. Klimaplanen skal nu sikre, at denne positive udvikling accelereres og spredes til alle dele af samfundet.

Kilde: Fælles om et klima i balance - Klimaplan for Skanderborg Kommune 2023-2050 (2023)