Skive Kommune har gennem snart et halvt århundrede været frontløber i den grønne omstilling, helt fra lavenergihusene i Solhaven i 1970'erne til dagens position som en af landets mest klimaambitiøse kommuner. Med klimahandlingsplanen "Skive 2050" sætter kommunen sig det ambitiøse mål om 70% reduktion i CO2-udledninger inden 2030 og klimaneutralitet i 2050 - mål der skal nås gennem både teknologisk innovation og borgerdreven handling. I 2018 udledte Skive Kommune 630.000 tons CO2e, en markant reduktion fra basisåret 1990. Landbrug dominerer udledningsbilledet med hele 66% af emissionerne fordelt på planteavl (13%), dyrehold (29%) og arealanvendelse (24%). Transport står for 23%, mens energisektoren kun udgør 8% - et resultat af årtiers fokus på vedvarende energi. Denne sektorfordeling adskiller Skive markant fra mere urbaniserede kommuner og skaber både udfordringer og muligheder. Skive Kommunes geografiske placering ved Limfjorden med 190 km kystlinje og 74% landbrugsarealer giver kommunen et unikt klimaprofil. Her mødes udfordringerne fra en landbrugsdomineret økonomi med risikoen for stormfloder fra fjorden, senest oplevet i januar 2015 med rekordvandstand på 188 cm. Samtidig har kommunens position som hjemsted for GreenLab Skive - Europas første Power-to-X demonstratorium - skabt grundlag for at blive testcenter for fremtidens grønne teknologier. De mest transformative indsatser fokuserer på landbrugets omstilling gennem udtagning af 30% af de kulstofrige lavbundsjorde inden 2030, hvilket alene vil reducere emissionerne med 24.000 tons CO2e årligt. Parallelt etableres PtX-industri i GreenLab Skive til produktion af grønne drivmidler som brint og metanol, mens 400 hektar solceller skal sikre selvforsyning med vedvarende energi allerede i 2029. Disse teknologiske spring skal understøttes af konkrete borgernære tiltag som 30% elbiler i 2030 og CO2-neutral kollektiv transport. Trods ambitiøse planer erkender kommunen åbent, at der vil være et "manko" på cirka 33.000 tons CO2e i 2050, primært fra dyrehold og transport. Udfordringerne med terrænnært grundvand og stigende vandstande kræver innovative klimatilpasningsløsninger, hvor BigBlue-projekterne langs Skive Å viser vejen ved at kombinere oversvømmelsesbeskyttelse med byudvikling. Det tværkommunale projekt om indsnævring af Thyborøn Kanal illustrerer, at klimarobusthed kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser. Borgernes rolle er central i klimaplanen gennem det nyetablerede klimaudvalg med fem borgerrepræsentanter og initiativer som RENT LIV-puljen, der støtter lokale klimaprojekter. En spørgeskemaundersøgelse til 33.000 borgere har afdækket stor opbakning til den grønne omstilling, men også behov for konkret vejledning. Erhvervslivet inddrages gennem Business Skive og målsætningen om grønne forretningsmodeller hos minimum 50 virksomheder inden 2030, hvilket skal sikre at den grønne omstilling bliver en vækstmotor snarere end en byrde for lokaløkonomien.

Kilde: Klimahandlingsplan for Skiveegnen - Skive 2050 (2022)