Sorø Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive CO2-neutral inden 2050 og samtidig reducere udledningerne med 70 procent allerede i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Denne klimahandleplan er udviklet som del af DK2020-partnerskabet og repræsenterer en af de mest omfattende kommunale klimaindsatser på Sjælland. For en landbrugskommune midt på Sjælland med 29.600 indbyggere er klimaudfordringen både kompleks og presserende. I 2018 udledte Sorø Kommune i alt 319.094 ton CO2, svarende til 10,76 ton per indbygger - betydeligt over det nationale gennemsnit på 8,3 ton (s. 10). Udledningsfordelingen afspejler kommunens karakter som landbrugskommune: landbrug står for hele 42,9 procent af udledningerne, transport for 26,2 procent og energi for 28,8 procent (s. 10). Dertil kommer udledninger fra 17 kilometer motorvej E20, der løber gennem kommunen og bidrager med betydelig gennemkørende trafik. Sorø Kommune adskiller sig markant fra andre danske kommuner gennem sine omfattende lavbundsjorde - hele 2.200 hektarer kulstofrige jorde, der alene står for 80.307 ton CO2-udledning årligt, svarende til 25 procent af kommunens samlede udledning (s. 44). Disse organiske jorde, primært omkring Åmosen og langs ådalene, frigiver oplagret kulstof når de dyrkes og pløjes. Samtidig begrænser et navigationsanlæg til luftfarten mellem Slaglille og Fjenneslev mulighederne for vindmølleplaceringer, da 80 procent af kommunen ligger inden for en 15 kilometers respektafstand. De mest betydningsfulde klimatiltag koncentrerer sig om udtagning af lavbundsjorde, som kan reducere udledningerne med 80.307 ton CO2 i 2050, skovrejsning der skal øge skovarealet fra 16,8 til 25 procent af kommunens areal, samt udrulning af fjernvarme baseret på det nye bioenergianlæg, der anvender gren- og parkaffald fra AffaldPlus-kommunerne (s. 40-47). På transportområdet satses der på en omfattende ladestanderstrategi og omlægning af den kommunale bilpark, mens solcelleanlæg i Sorø/Mørup skal bidrage til grøn strømproduktion frem mod 2030. Trods disse ambitiøse tiltag erkender planen ærligt, at der fortsat vil mangle 13.241 ton CO2-reduktion i 2030 og hele 56.128 ton i 2050 for at nå målet om klimaneutralitet (s. 12). Denne 'manko' afspejler, at kommunen kun direkte kontrollerer omkring 5 procent af de samlede udledninger, mens resten afhænger af nationale rammer, EU-lovgivning, teknologisk udvikling og private aktørers investeringer. Især udtagningen af lavbundsjorde kræver nye finansieringsmodeller og multifunktionel jordfordeling, da den enkelte landmand har brug for økonomisk kompensation. Borger- og erhvervsinddragelsen bygger på konkrete partnerskaber med Sorø Erhverv Bæredygtighedspanel, klimaundervisning i alle folkeskoler gennem Den Grønne Rygrad-programmet, og det tværkommunale Åmosen-projekt, der allerede demonstrerer, hvordan lavbundsjorde kan omdannes til naturpark med både klimagevinster og turismepotentiale. Planen anerkender, at den grønne omstilling kun lykkes gennem det store 'Vi' - et bredt samarbejde mellem kommune, borgere, landbrug og erhvervsliv om at skabe en klimaneutral fremtid.

Kilde: Klimahandleplan for Sorø Kommune (2022)