Stevns Kommune har sat ambitiøse mål for at blive CO2-neutral senest i 2050 og samtidig gøre kommunen robust overfor klimaforandringerne. Med sin 43 kilometer lange kyst mod Øresund og Stevns Klint som markant geografisk træk står kommunen overfor både store muligheder og særlige udfordringer i den grønne omstilling. I dag udleder Stevns Kommune 146.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, hvilket svarer til godt 6 ton per indbygger (s. 14). Udledningerne fordeler sig primært på energisektoren med 38 procent, transport med 31 procent og landbrugsproduktion med 26 procent (s. 14). Denne fordeling afspejler kommunens karakter som landkommune, hvor 75 procent af arealet bruges til landbrug eller gartneri - betydeligt mere end landsgennemsnittet på 61 procent. Stevns adskiller sig fra mange andre danske kommuner ved sin særlige kombination af udfordringer. Kommunen har kun 10 procent skovdække mod et landsgennemsnit på 16 procent, og mange borgere pendler dagligt til hovedstadsområdet, hvilket skaber høje transportudledninger. Samtidig giver den lange kystlinje særlige muligheder for vedvarende energi, men også øget sårbarhed overfor fremtidens klimaforandringer med en forventet havstigning på 95 centimeter frem mod år 2120 (s. 19). De mest omfattende tiltag fokuserer på energiomstilling og klimatilpasning. Kommunen etablerer fjernvarme i de tre største byer gennem det nystiftede Stevns Energi A/S og arbejder for ny skovrejsning på 500 hektar frem til 2050, herunder den nye 9 hektar store Klippinge Klimaskov (s. 43). Særligt ambitiøst er projektet med at omlægge Tryggevælde Ådal til våd eng, hvilket kan reducere udledningerne betydeligt fra de tørveholdige jorder. Den største udfordring er dog den manko på 78.000 ton CO2-ækvivalenter, som kommunen stadig mangler at finde løsninger på for at nå målet om klimaneutralitet i 2050 (s. 27). Transport- og landbrugssektorerne udgør de største bidrag til denne manko, og her er kommunens direkte påvirkningsmuligheder begrænsede. Østbanen skal elektrificeres senest i 2030, men den private biltrafik og tungere køretøjer kræver nationale løsninger. Borgerne inddrages gennem et opgaveudvalg for bæredygtige boliger og klimaambassadørprogrammer, mens lokale virksomheder understøttes i etableringen af solceller på store tage. Kommunen anerkender ærligt, at mange af de nødvendige forandringer afhænger af, at borgere og virksomheder selv tager initiativ - kommunen kan facilitere og inspirere, men ikke påbyde den grønne omstilling i privatsfæren. Med sin realistiske tilgang til både muligheder og begrænsninger lægger Stevns Kommune grunden for en ambitiøs, men gennemførlig vej mod klimaneutralitet.

Kilde: Klimaplan - Klimaneutralitet og Klimarobusthed (2023)