Varde Kommune har sat sig selv ambitiøse klimamål med en vision om at blive klimaneutral og klimarobust senest i 2050. Som Danmarks geografisk femtestørste kommune står Varde over for særlige udfordringer i den grønne omstilling, hvor kommunens spredte bebyggelse og dominerende landbrugssektor kræver skræddersyede løsninger. Med klimahandlingsplanen fra 2022 har Varde Byråd forpligtet sig til at reducere klimagasudledningen med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, hvilket understøtter både Parisaftalen og den danske klimalov. I dag udleder Varde Kommune 854.318 tons CO2e årligt (s. 16), hvilket svarer til 17 tons per indbygger - syv gange så meget som en borger i Københavns Kommune (s. 17). Denne høje udledning skyldes primært kommunens særlige erhvervsstruktur, hvor landbruget står for hele 69 procent af udledningerne (s. 17), mens energi udgør 19 procent og transport 10 procent. Siden 1990 har kommunen allerede opnået en reduktion på 36 procent (s. 16), hovedsageligt takket være en grønnere fjernvarme- og elproduktion. Varde Kommunes klimaudfordring adskiller sig markant fra andre danske kommuner på grund af det dominerende landbrug og den store geografiske udstrækning. Kommunen huser en af landets største malkekvægbestande og har samtidig ansvar for beskyttelse af UNESCO verdensarv Vadehavet og de sårbare kystområder ved Vesterhavet. De lokale klimarisici er allerede mærkbare - Varde Å går oftere over sine bredder, grundvandet står højt flere steder, og sommerhusejere oplevede i 2019 alvorlige konsekvenser af kombinationen mellem højtstående grundvand og kraftig nedbør. Bland de mest betydningsfulde planlagte indsatser fremhæves udfasningen af alle olie- og gasfyr senest i 2030, etablering af klimapartnerskaber med landbruget for at afprøve nye teknologier, og et ambitiøst mål om at 20 procent af kommunens areal skal bestå af skov inden år 2100 (s. 25). Skovrejsningsindsatsen er særligt strategisk, da den samtidig bidrager til CO2-binding, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning. Derudover satser kommunen på at udbygge den vedvarende energiproduktion markant og etablere bedre infrastruktur for grøn transport i en kommune, hvor store afstande traditionelt har gjort bilkørsel næsten uundværlig. Planen anerkender ærligt, at de planlagte tiltag ikke fuldt ud lukker gabet til 2030-målet, hvor der fortsat mangler reduktion af 64.463 tons CO2e (s. 33). Især landbrugssektoren, som udgør langt hovedparten af udledningerne, er afhængig af teknologiske gennembrud, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige. Mankoen på 351.756 tons CO2e i 2050 (s. 33) understreger behovet for kontinuerlig udvikling af nye løsninger, særligt inden for Power to X, CO2-fangst og alternative fødevarer. For at involvere borgere og erhvervsliv har kommunen etableret en direkte kommunikationskanal via klima@varde.dk og afholder årlige Grønne Idémøder, hvor lokalbefolkningen kan bidrage med konkrete forslag til klimaindsatsen. Gennem partnerskaber som Grønt Netværk Varde støttes lokale virksomheder i den grønne omstilling, mens en grøn lokalsamfundspulje skal gøre det muligt at omsætte borgernes klimaidéer til virkelighed. Kommunen har også etableret klimapartnerskaber med landbrugets interesseorganisationer for at sikre en konstruktiv dialog om sektorens fremtidige udvikling.

Kilde: Klimahandlingsplan (2022)