Viborg Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive klimaneutral inden 2050 og reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-niveau. Dette engagement er ikke bare symbolsk - det er en nødvendig omstilling for en kommune, hvor klimaudfordringerne præger både hverdagen og erhvervslivet på særlige måder. Med sin store landbrugsproduktion og udbredte lavbundsarealer står Viborg overfor klimaopgaver, der adskiller sig markant fra mange andre danske kommuner. I dag udleder kommunen omkring 1,52 millioner ton CO2-ækvivalenter årligt, hvilket svarer til 15,6 ton per indbygger - betydeligt højere end det nationale gennemsnit på 9,6 ton per dansker (s. 6). Det særligt høje niveau skyldes primært landbruget, som sammen med planteavl, dyrehold og arealanvendelse står for hele 54 procent af den samlede udledning i kommunen (s. 6-7). Transport bidrager med yderligere 19 procent, mens energisektoren siden 1990 faktisk har reduceret sine udledninger med 59 procent takket være omstilling til grønnere elproduktion. Det, der gør Viborg Kommunes klimaudfordring særlig kompleks, er kombinationen af det store landbrugsaftryk og de geografiske forhold med omfattende ådale og lavbundsarealer. Mens mange kommuner primært fokuserer på energi og transport, må Viborg navigere i landbrugets omstilling, hvor teknologiske løsninger stadig udvikles, og hvor nationale rammebetingelser spiller en afgørende rolle. Samtidig giver kommunens position som hjemsted for Aarhus Universitet Foulum og Food & Bio Cluster Denmark unikke muligheder for at være frontløber i udviklingen af grønne landbrugsløsninger. De mest omfattende planlagte indsatser fokuserer på tre hovedområder. Inden for energi skal alle fjernvarmeværker udfase naturgas til fordel for varmepumper, og halvdelen af alle olie- og naturgasfyr skal omstilles til fjernvarme eller individuelle varmepumper. På transportområdet er målet, at 25 procent af alle personbiler skal være el- eller brintbiler inden 2030, og alle nye busudbud skal være nulemissionsbusser. Mest ambitiøst er planerne for at udnytte kommunens lavbundsarealer til klimaformål - der er allerede udtaget 986 hektarer lavbundsjorde af drift, hvilket årligt tilbageholder over 10.000 ton CO2 (s. 24). Alligevel erkender kommunen ærligt, at planens indsatser endnu ikke rækker hele vejen til klimaneutralitet i 2050. Der mangler en reduktion på cirka 538.000 ton CO2-ækvivalenter, især inden for landbrug og tung transport (s. 44). Dette 'manko' afspejler den teknologiske usikkerhed omkring fremtidige løsninger som Power-to-X, carbon capture og syntetiske brændstoffer. Klimaplanen skal derfor revideres hvert fjerde år for at inddrage nye teknologier og muligheder, når de bliver tilgængelige. For at sikre bred opbakning satser kommunen på omfattende borgerinddragelse gennem initiativer som 'Grønne Sammen', hvor 14.000 børn og unge fra dagplejere, børnehuse og folkeskoler årligt arbejder med bæredygtighedstemaer (s. 10). Et planlagt Ungeklimaråd og Inspirationsforum skal give borgere og virksomheder konkret indflydelse på klimaindsatsen. Gennem FN17 Business Center arbejder kommunen målrettet med at hjælpe lokale virksomheder med at implementere Verdensmålene i deres forretningsstrategi, så den grønne omstilling bliver en vækstmotor snarere end en byrde for det lokale erhvervsliv.

Kilde: Viborg Kommunes Klimaplan 2022 - 2050 (2022)