Rudersdal Kommune har sat sig et ambitiøst mål om at blive klimaneutral allerede i 2040 - ti år før det nationale mål. Med en målsætning om 85% CO2-reduktion i 2030 sammenlignet med 1990 placerer kommunen sig i front af den grønne omstilling. Dette er ikke blot symbolpolitik, men en nødvendig reaktion på de klimaforandringer, som allerede mærkes i kommunens unikke landskab af bakker, søer og 7,5 kilometer kystlinje til Øresund. Rudersdals nuværende CO2-udledning på 300.000 tons årligt (s. 7) fordeler sig næsten ligeligt mellem tre hovedområder: varme (36%), el (30%) og transport (29%). Dette adskiller sig markant fra mange andre danske kommuner ved fraværet af tung industri og nævneværdigt landbrug, hvilket giver både fordele og udfordringer. Fordelen er, at kommunen kan fokusere på de områder, hvor borgere og lokale virksomheder selv kan gøre en forskel. Udfordringen er, at løsningerne kræver omfattende adfærdsændringer hos kommunens ressourcestærke, men også transportintensive borgere. Det særlige ved Rudersdals klimaudfordring ligger i kommunens geografi og demografi. Med store fredede naturarealer og beskyttet natur er mulighederne for lokal produktion af vedvarende energi begrænsede. Samtidig betyder det bakkede terræn med 620 søer og komplekse vandsystemer, at klimatilpasning bliver særligt vigtig - ikke mindst når DMI forudser op til 150% flere skybrud (s. 33). Kommunens borgere har dog allerede vist klimaengagement med en elbilandel på 5,6% mod landets 2% (s. 22), og 75% parkerer på egen matrikel, hvilket giver gode muligheder for hjemmeladning. De tre mest afgørende indsatser handler om varmeomstilling, elbiler og plastsortering. Konvertering af kommunens cirka 12.000 olie- og naturgasfyr til enten fjernvarme eller varmepumper kan alene reducere udledningen med 50.000 tons CO2 årligt (s. 17). Parallelt skal elbilandelen op på 50% i 2030, støttet af kommunens ladestanderstrategi. Samtidig skal 80% af plasten sorteres fra affaldsforbrændingen, hvilket kan spare yderligere 23.000 tons CO2 (s. 18). Disse indsatser er valgt, fordi de rammer de områder, hvor Rudersdal har størst CO2-udledning og samtidig reelle lokale påvirkningsmuligheder. Erligheden må dog også nævnes: selv med alle planlagte tiltag vil der i 2040 mangle løsninger for 28.000 tons CO2-udledning (s. 51). Dette 'manko' stammer primært fra transport, hvor ikke alle fossile biler forventes omstillet til el, samt resterende plastikforbrænding. Kommunen erkender, at løsningen kan kræve CO2-lagring på Norfors' affaldsforbrændingsanlæg eller kompenserende projekter uden for kommunegrænsen - teknologier, der endnu ikke er modne. Borgere og virksomheder bliver nøgleaktører gennem nye samarbejdsformer som 'omstillingsfællesskaber' og klimaambassadør-netværk. DTU Science Park, med sine 300 virksomheder og mål om CO2-neutralitet i 2050, viser vejen for erhvervslivet. Kommunen faciliterer gennem sin kommende borgersamling om cirkulær økonomi og 'grønne besøg' hos lokale virksomheder. Det er en erkendelse af, at kommunens egen andel på blot 3,5% af den samlede udledning (s. 7) kræver, at alle tager ansvar. Rudersdal satser på sine borgeres handlekraft og foreningslivets styrke til at skabe forandring, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Fuente: Klimahandlingsplan for Rudersdal Kommune 2022-2040 (2022)