How to Start an Energy Community in Denmark: A Complete Guide
Step-by-step guide to founding an energy community in your Danish municipality — from legal structure to grid connection.
Hvad er et energifællesskab?
Et energifællesskab er en juridisk enhed, hvor borgere, små virksomheder og offentlige institutioner går sammen om at producere, lagre, forbruge eller sælge vedvarende energi. I Danmark reguleres energifællesskaber under EU's Clean Energy Package og den danske elforsyningslov, med to hovedtyper: VE-fællesskaber (Renewable Energy Communities, REC) og borgerfællesskaber (Citizen Energy Communities, CEC).
VE-fællesskaber kræver, at medlemmerne er beliggende i nærheden af produktionsanlægget, og fokuserer udelukkende på vedvarende energi. Borgerfællesskaber har bredere aktivitetsmuligheder — herunder energilagring, elbilladning og elhandel — og er ikke bundet af de samme geografiske krav. Begge typer skal være åbne for frivillig deltagelse og have som hovedformål at levere miljømæssige, økonomiske eller sociale fordele til medlemmerne.
Trin 1 — Tjek din kommunes parathed
Din kommunes eksisterende vedvarende energi-infrastruktur, klimaplanmål og netkapacitet påvirker direkte, hvor let det er at starte et energifællesskab. Vi har analyseret alle 98 danske kommuner — brug vores søgeværktøj nedenfor til at finde din kommune og se dens parathedsscore.
Kig efter: høj vedvarende energi-kapacitet (indikerer erfaring med tilladelser), en offentliggjort klimaplan (kommunal opbakning), og et klimaplan-gab (som viser behov for nye vedvarende projekter).
Viser 10 kommuner
For en komplet analyse af alle kommuner, se vores Kommune-parathedsoversigt →
Trin 2 — Vælg din juridiske struktur
De to mest almindelige selskabsformer for energifællesskaber i Danmark er andelsforeningen og forsynings-AMBA'en. Valget afhænger af jeres størrelse, formål og governance-præferencer.
| Aspekt | Andelsforening | Forsynings-AMBA |
|---|---|---|
| Styring | Demokratisk — ét medlem, én stemme | Demokratisk — ét medlem, én stemme (lovkrav) |
| Ansvar | Begrænset til indskud | Begrænset ansvar (AMBA = andelsselskab med begrænset ansvar) |
| Minimum medlemmer | 3 stiftere | 2 stiftere |
| Registrering | Erhvervsstyrelsen (CVR) + Energistyrelsen | Erhvervsstyrelsen (CVR) + Energistyrelsen |
| Bedst egnet til | Mindre fællesskaber (10-100 medlemmer), lokalsamfund | Større projekter, forsyningsvirksomheder, kommune-samarbejder |
Trin 3 — Saml dine stiftende medlemmer
Selvom det juridiske minimum er 2-3 stiftere, anbefales det at starte med mindst 5-10 engagerede medlemmer. Dette sikrer en bredere kapitalbase, fordeling af arbejdsopgaver og mere robust beslutningstagning. Fokusér på at finde medlemmer med komplementære kompetencer — juridisk, teknisk, økonomisk og kommunikation.
Afhold en stiftende generalforsamling, hvor I vedtager vedtægter, vælger en bestyrelse og fastsætter medlemsindskud. Vedtægterne skal som minimum definere: formål, medlemskritierier, stemmeregler, indskudsstørrelse, udtrædelsesregler og overskudsfordeling. Husk at energifællesskaber ifølge EU-direktivet skal være åbne for frivillig deltagelse og kontrolleret af medlemmer i nærområdet.
Trin 4 — Registrér hos myndighederne
Når jeres juridiske enhed er stiftet, skal I registrere den officielt. Processen involverer tre trin:
1. Energistyrelsen-registrering
Ansøg om registrering som energifællesskab hos Energistyrelsen. I skal dokumentere jeres juridiske struktur, vedtægter, medlemsliste og planlagte aktiviteter. Energistyrelsen vurderer, om I opfylder kravene i elforsyningslovens definition af et energifællesskab.
2. Underretning af jeres DSO (netselskab)
Kontakt jeres lokale netselskab (DSO) for at informere om jeres planer. DSO'en skal godkende nettilslutningen og opsætte energidelingsaftaler. De skal også vide, hvilke aftagenumre (målepunkter) der skal indgå i fællesskabet.
3. Datahub-adgang
Ansøg om adgang til Energinet's Datahub, som håndterer måledata og energideling mellem medlemmerne. Datahub-registrering er nødvendig for at kunne afregne energi internt i fællesskabet.
Trin 5 — Planlæg jeres energiprojekt
Danmark har i alt 5049 MW solkapacitet og 7499 MW vindkapacitet fordelt på 98 kommuner. Jeres valg af teknologi bør baseres på lokale forhold:
Solcelleanlæg: Laveste risiko, hurtigst at installere, velegnet til tag- eller markinstallationer. Typisk 3-6 måneders installationstid.
Vindmøller: Højere produktion per investeret krone, men kræver VVM-screening, længere tilladelsesprocesser og større investeringer. Typisk 12-24 måneders projekttid.
Batterilagring: Kan kombineres med sol eller vind for at optimere egenforbruget og reducere spidslastomkostninger. Særligt relevant for fællesskaber med variabel produktion.
Tjek jeres kommunes data i vores Kommune-parathedsoversigt →
Trin 6 — Finansiér jeres projekt
Finansieringen af et energifællesskab består typisk af tre elementer: medlemsindskud, lån og offentlige tilskud. Den nye lokale kollektive tarif, der trådte i kraft i 2025, giver energifællesskaber økonomiske fordele ved at dele lokalt produceret energi — en væsentlig forbedring af business casen.
Energistyrelsen tilbyder puljemidler specifikt rettet mod energifællesskaber, og flere kommuner har lokale støtteordninger. For en komplet gennemgang af finansieringsmuligheder, økonomiske modeller og tilskudsordninger:
Trin 7 — Tilslut til elnettet
Nettilslutning er det sidste tekniske trin. Kontakt jeres DSO (netselskab) for at ansøge om tilslutning af jeres produktionsanlæg. Processen omfatter en netkapacitetsvurdering, tilslutningsaftale og installation af smart-målere på alle deltagerens aftagenumre.
Den nye lokale kollektive tarif er en central mekanisme for energifællesskaber i Danmark. Den gør det muligt at dele lokalt produceret energi mellem medlemmerne til en reduceret nettarif, da strømmen ikke belaster transmissionsnettet. I praksis betyder det, at medlemmerne betaler lavere netomkostninger for den del af strømmen, der produceres og forbruges lokalt.
Forståelse af nærhedskravet ("beliggende i nærheden")
EU-direktivet kræver, at medlemmer af et VE-fællesskab er "beliggende i nærheden" af produktionsanlægget. Den danske implementering overlader fortolkningen til DSO'erne (netselskaberne), hvilket skaber regionale forskelle. Generelt fortolkes nærhed som at være tilsluttet det samme lokale distributionsnet eller transformerstation.
I praksis betyder dette, at nærhedskravet varierer fra DSO til DSO. Nogle netselskaber definerer det som samme postnummer, andre som inden for en bestemt radius (typisk 2-10 km), og atter andre bruger det tekniske kriterium om at være bag samme 10/0,4 kV transformerstation. Det er vigtigt at kontakte jeres lokale DSO tidligt i processen for at forstå deres specifikke fortolkning.
Bemærk: Borgerfællesskaber (CEC) er ikke underlagt det samme nærhedskrav som VE-fællesskaber. Hvis geografi er en begrænsning, kan en CEC-struktur give større fleksibilitet.
Tidsplan og omkostningsforventninger
Tidslinjer og omkostninger varierer betydeligt afhængigt af projektets størrelse. Her er estimater baseret på danske erfaringer:
| Aspekt | Lille (10-50 medl.) | Mellem (50-200 medl.) | Stor (200+ medl.) |
|---|---|---|---|
| Tidshorisont | 6-12 måneder | 12-24 måneder | 18-36 måneder |
| Estimeret omkostning | 500.000 - 2 mio. kr. | 2 - 10 mio. kr. | 10 - 50+ mio. kr. |
| Største udfordringer | Tilstrækkelig kapital, medlemsrekruttering | Nettilslutning, governance-kompleksitet | Myndighedsgodkendelser, VVM, finansiering |
Frequently Asked Questions
Der er intet lovbestemt minimumsantal, men i praksis anbefales mindst 5-10 stiftende medlemmer for at sikre en robust governance-struktur og tilstrækkelig kapitalbase. For andelsforeninger kræves minimum 3 stiftere.
De administrative opstartsomkostninger ligger typisk mellem 15.000-50.000 kr. for juridisk rådgivning, registrering og vedtægter. Det samlede projektbudget afhænger af størrelsen — et mindre solcelleprojekt kan starte fra 500.000 kr., mens større vindprojekter kan koste flere millioner.
Nej. I et energifællesskab ejer fællesskabet produktionsanlægget kollektivt. Du deltager som medlem og betaler et indskud eller medlemskontingent, men behøver ikke personligt at eje anlægget.
Et VE-fællesskab (Renewable Energy Community) fokuserer på vedvarende energiproduktion og kræver geografisk nærhed til anlægget. Et borgerfællesskab (Citizen Energy Community) kan også omfatte andre energiaktiviteter som lagring og elhandel og har ikke de samme geografiske krav.
Ja. Både ejere og lejere kan deltage i et energifællesskab. Lejere kan tilmelde sig som forbrugere og få andel i den producerede energi, selvom de ikke ejer ejendommen.
Fra idé til drift tager det typisk 12-24 måneder for et mindre projekt og op til 36 måneder for større projekter. Tidshorisonten afhænger af kommunen, nettilslutning og finansiering.
Energistyrelsen tilbyder forskellige puljemidler til energifællesskaber. Derudover giver den nye lokale kollektive tarif økonomiske fordele ved lokal energideling. Læs vores finansieringsguide for en komplet oversigt.
Medlemmerne er stadig tilsluttet det almindelige elnet og køber eventuelt manglende strøm fra deres normale elleverandør. Et energifællesskab erstatter ikke nettilslutningen — det supplerer den.